Love-Lies-Bleeding

Af Don DeLillos syv publicerede dramaer er senest “Love-Lies-Bleeding” fra 2005 udkommet. En både rå og melankolsk tre-akter i ti scener med det alvorlige emne eutanasi – aktiv dødshjælp. Levemanden og kunstneren Alex er drastisk svækket efter to hjerteanfald og sidder nu bevidstløs tilbage med tilkoblede slanger for mad og vand. På hans øde landejendom, hvorfra han arbejdede med landart (jordkunst), er han omgivet af sin kone, ekskone og søn. Tre karakterer med hver deres opfattelse af Alex og af, hvornår og hvordan et liv ender. Visse scener foregår i tiden mellem de to hjerteanfald og lader Alex få personlighed og stemme, som en kontrast til hans senere vegetative tilstand. Netop første scene i dramaet viser den stadig bevidste Alex, som beretter om sin barndomserindring af en død mand i et metrotog. Dramaets tema om nærvær og næstekærlighed bliver her slået an, da den døde ikke bliver konstateret, respekteret og realiseret. På samme måde er sønnen Sean på landstedet som paralyseret, og han undgår at se på sin hjælpeløse far. Men Sean er stadig fortaler og udfører af medlidenhedsdrabet, et ægte fadermord.

“Love-Lies-Bleeding” er en kontrast til DeLillos tendens til satire og tegngymnastik i sprudlende og mættede scenerier. Man kan sammenligne Alex’ dødsdom med Jacks i ”Hvid støj” og se forskellen. Man trækkes i dramaet ind i et simpelt og menneskeligt univers. Der er et minimum af hospitalsteknologi, og karaktererne er isoleret fra samfundet og overladt til deres egne følelser, forklarer DeLillo til John Freeman (John Freeman: Lurking around society's edges. The Age, 2006-02-22). DeLillo uddyber videre sin fascination af dramagenren med, at det udvikler sig over tid, selv fra aften til aften ændrer værket sig og får hermed et eget liv.