Skjulte fejl og mangler

Citat
“Hun genkendte John Wagner, kriminalassistenten, som hun havde interviewet et par dage forinden. Midaldrende, i slidt tweedjakke med læderlapper på ærmerne. Mørk som en sydlænding og med sort og sølvhår blandet sammen i en tætklippet frisure. Ansigtet var langstrakt, understreget af høje tindinger. Næsen lang og let buet. Øjnene lå i dybe mørke huller. Han så træt ud, som om han permanent gik rundt i søvne, men måske var det bare hans væsen. Et skilt forkyndte, at manden ved hans side var chefkriminalinspektør Christian Hartvigsen.”
“Skjulte fejl og mangler”, s. 112.

I den første krimi i Elsebeth Egholms serie om journalisten Dicte Svendsen, “Skjulte fejl og mangler” fra 2002, er hovedpersonen netop flyttet fra København til Århus sammen med sin teenagedatter Rose. Dicte har nemlig fået job på den lokale redaktion, og desuden er hun på flugt fra sin skørtejæger af en utro ægtemand. 

Vi møder hende på en udendørsservering ved åen nede i midtbyen, hvor hun fejrer sin fyrre års fødselsdag med veninderne Anne og Ida Marie. Hun har rimelig nemt ved at beherske sin begejstring over deres gave – en dildo – og hun er heller ikke ovenud entusiastisk, da Ida Marie rejser sig og skråler en fødselsdagssang på svensk. Muligvis er hun en smule jaloux på sine to veninder, der begge er vel kørende i livet med mænd og jobs, de er glade for. Anne er jordemor, og Ida Marie har et rejsebureau og er oven i købet højgravid. Dicte har bare sig selv og altså nu en dildo, som ikke rigtig harmonerer med de moralbegreber, som hun stadig kæmper med at frigøre sig fra en opvækst i Jehovas vidner. Scenen formidles af en tredjepersonfortæller, der er loyal mod Dictes journalistøje og sårbare sind, og som bidrager med elementer fra personernes fortid.

24325946

Fortællingens motor bliver sat i gang allerede på det korte første kapitels sidste side, for bedst som Dicte sidder og mindes, hvor hyggelige hendes fødselsdage plejede at være, flyder et barnelig forbi i åen. Krimiplottet fører langt ud i forstæderne og ind i Gellerupplanens indvandrermiljøer, for der er et koranvers vedhæftet det håndklæde, liget er svøbt i. 

Snart bliver der vendt op og ned på de tre kvinders liv. Anne og Ida Maries tilsyneladende velforankrede dagligdag får sig en tur i tilværelsens store valseværk, da Ida Maries mand har en affære med en kollega, og Anne får konstateret brystkræft. Kort efter føder Ida Marie en søn, som bliver bortført fra fødegangen. Samme sted finder Anne en nyfødt dreng i sin vugge ved siden af sin sovende mor med påskriften “DØ” i panden. I takt med at venindernes liv kollapser, knytter de sig igen tættere sammen. 

Sagen om babyen i Århus Å er en virkelig begivenhed, som aldrig er blevet opklaret. Egholm bruger den konkrete begivenhed i sit krimiplot, samtidig med at hun fletter det, hun har på hjerte, ind i personernes relationer og forhistorie. Læseren stifter ikke kun bekendtskab med den grufulde historie, men også med Dictes kamp for at overleve i konkurrencen på en travl avisredaktion, bekymringerne for den 16-årige datter, forelskelsen i pressefotografen Bo, og venindernes forhold til karrierer, mænd, børn osv. 

Titlen “Skjulte fejl og mangler” refererer både til Dicte Svendsens nye bolig – en tidligere rockerborg – og til personernes umiddelbart velfungerende og pæne liv, der som en tynd skal begynder at krakelere under presset fra fortidens traumer og nutidens dramatiske begivenheder.