Thorbjørn Egner var ikke blot skribent med et godt blik for sproglige nuancer men også visesanger, komponist, tegner og grafiker. I flere interviews har han givet udtryk for, at han oplevede det som et stort privilegium, at han havde mulighed for at kombinere sin fortælleevne og musikalitet med lysten til at tegne og illustrere.
Muligheden for at lave radio til børn havde stor betydning for Thorbjørn Egners forfatterskab. De samme gjorde sig gældende for børnebogsforfatterne Alf Prøysen og Anne-Cath Vestly. De præsenterede alle tre fortællinger i radioen, som senere blev udgivet i bogform. Thorbjørn Egner var inspireret af norske folkeeventyr men også af den engelske børnebogstradition. Han gendigtede og oversatte blandt andet flere engelske fortællinger til norsk. Louis Moes billedbog “I fest hos Skogkongen” fra 1929 kan desuden siges at have været inspirationskilde for Egners beretning om Hakkebakkeskoven.
Gennem hele sit forfatterskab henvendte Thorbjørn Egner sig hovedsagelig til børn. Han ønskede at skabe humoristiske, underfundige historier og fremme børnenes fantasi. Hans bøger indeholder desuden en mild formaning eller munter appel om at vise medmenneskelighed og lade en forsonende tolerance være modvægt til verdens strid og uvenskab. Som Thorbjørn Egner selv har forklaret det: ”Jeg tror, det er vigtigt, at børn i den alder hvor deres modtagelighed og fantasi og følsomhed er størst, modtager indtryk som giver dem tillid og tro på livet. Deres hverdag kan beriges af bøger, som giver næring til deres egen udfoldelse og skaberglæde. Det er i disse år, børnenes karakter dannes. Børn må lære at få forståelse og respekt for både dyr og mennesker. Helst også få opøvet deres evne til at glæde sig over det, som er værdifuldt og smukt - og morsomt.” (“Det bør ende godt også for rever og røvere”. Interview i Aftenposten, 1969-09-20).
Thorbjørn Egner beskrives som en kunstnerisk perfektionist. Han overlod aldrig sine forestillinger og figurer til tilfældighederne, men fulgte dem så at sige verden rundt med en omhyggelig omsorg for deres skæbne, hvad enten det var i bogform eller på teatret. Manuskripterne til teaterforestillinger i Norge og i udlandet var ofte udstyret med nøjagtige notater fra forfatterens hånd om den rette sceniske udførelse, spillestil, scenografi og musikarrangement.
Også herhjemme er Thorbjørn Egners historier populære. Danske børn har gennem de seneste årtier kunnet stifte bekendtskab med Egners figurer i bøger, fjernsynsfilmatiseringer og teaterforestillinger. Flere af Thorbjørn Egners bøger på dansk - blandt andet fortællingerne om Hakkebakkeskoven og Kardemomme by - findes i fine oversættelser af Halfdan Rasmussen.