I 2004 udgav Einar Már Guðmundsson opvækstskildringen”Bítlaávarpið” (”Beatlemanifestet”, 2005), der også har Johan Pjetursson som fortæller og hovedperson.
Johan lever et forholdsvis ubekymret drengeliv i Reykjavik, som her midt i 1960’erne er fanget mellem et stillestående Island, en kulturel invasion fra Amerika og truslen om den kolde krig. Midt i dette virvar af strømninger forsøger den unge Johan at holde rede på sig selv, sine voksende følelser for pigerne og de musikalske strømninger med The Beatles og The Rolling Stones som de største. Identitetsdannelsen buldrer af sted og spejles i vennerne, der primært udgøres af de andre knægte fra vejen.
I korte kapitler beretter den tydelige fortæller Johan om sin familie, om skolen og om bl.a. Ulli Boksehandske, der vender hjem fra det store udland og ligner en rockstjerne. Persongalleriet er broget, og selvom de fleste af karaktererne er noget aparte eller dysfunktionelle, så er de skildret med sympati. Det vil sige, den barnlige accept af andre mennesker uanset deres mærkværdigheder. Romanen fastholder den unge Johans synsvinkel på tilværelsen, men har i glimt den voksne fortællers kritiske blik på samfundet med i et indlejret spor.
25857887
De dagligdags fortællinger fra Reykjaviks forskellige kvarterer fungerer som et billede på en verden i opbrud. Kampen står bl.a. mellem tilhængere og modstandere af indflydelsen fra USA. Socialisterne står sammen, og Johan begynder som avisbud for den socialistiske avis Folkebladet. Det lønner sig ikke kun økonomisk, men også socialt, da han får gratis indgang i biografen mod at aflevere en avis hos billetkonduktøren. Utallige aftener i træk sidder han sammen med vennerne og ser Beatlesfilm i biografens mørke.
Under de muntre drengestreger lurer mørket dog. De tragiske skæbner lurer i alle familier, og Johans kærlige mor dør til sidst. ”Beatlesmanifestet” kommer på den måde til at fungere som en universel fortælling om at vokse til, navigere i en kompleks verden og både rumme livets muntre og triste sider. Den faste forankring i tid og sted gør på samme tid romanen specifik og universel, da den beskriver følelser og erfaringer, som alle raske drenge gennem tiden har gjort sig. Skønne Helga i naboens vindue findes i mange versioner rundt om i verden.