Hvidbogen og Bankstræde nr. 0

Citat
”Køkkenudstyrsrevolu-
tionen var det første skridt (…) Vi reddede vores gode rygte og stolthed, som en gennemkorrupt liberalisme, nogle inkompetente politikere og en amoralsk overklasse havde trådt ned i sølet.”
”Hvidbogen”, s. 177-78.

I kølvandet på finanskrisen og det massive bankkrak på Island i efteråret 2008 skrev Einar Már Guðmundsson i 2009 ”Hvidbogen”, der er en samling essays om krisen på Island. To år senere, i 2011, kom essaysamlingen ”Bankstræde nr. 0”. Begge bøger blander kritisk samfundsanalyse, fortællinger og kulturelle referencer.

I ”Hvíta bókin” (”Hvidbogen – krisen på Island”, 2009) raser forfatteren over den forgældede islandske stat, og udfaldet mod finansfyrsterne dundrer over siderne. Einar Már gør rede for, hvordan islandsk erhvervsliv, politik og massemedier er styret af de samme grupper. De korrumperede tilstande har sat befolkningen uden for indflydelse og gældsat de næste mange generationer. Med henvisninger til islandsk litteraturhistorie, Karl Marx og liberalistiske eventyr i USA og England skræller han de flotte ord af ”ekspansionsvikingernes” rovdrift på såvel statslig kapital som naturressourcer.

29057702

Forfatteren er vred og forarget over nyliberalismens indtog. Han bruger sine kundskaber som forfatter til at kritisere samfundet, men fastholder også, at han blot udtaler sig som islandsk statsborger: ” (…) denne bog skriver jeg med den almindelige borgers stemme: Jeg stiller spørgsmålet: Hvorfor kan det almindelige menneske ikke udtrykke sig også om økonomi, når nu den er så vigtig, og bruge fiktionens stemme på den.” (Tine Maria Winther: Guðmundsson: Island kan ende som Nordens Cuba. Politiken, 2009-11-17).

”Hvidbogen” er en fortælling om kasserollerevolutionen, hvor folket gik på gaden for at tvinge regeringen af. Et socialistisk kampskrift med solidaritet som mål. Tilliden til politikerne er forsvundet, og tilbage er savnet efter republikken, der var engang.

28988052

I Bankastræti núll” (”Bankstræde nr. 0”, 2011), hvis titel henviser til et offentligt toilet midt i Reykjavik tæt ved regeringsbygningerne, fortsætter Einar Már sin udladning mod de islandske finansfyrster. Han spørger, hvorfor profitten privatiseres, mens tabet nationaliseres, og hvorfor ingen tager et ansvar for det kapitalistiske eventyr, der faldt sammen i efteråret 2008. Personligt og engageret beretter Einar Már om Altingets undersøgelseskommission, der ikke stiller andre ansvarlige end ni anarkister, der trængte ind i Parlamentsbygningen. Han fortæller om et nyt parti, der udelukkende består af tidligere punkere og komikere uden politisk erfaring, men som fik 34,7 % af stemmerne ved kommunalvalget i 2010 og dermed borgmesterposten. Med kulturelle referencer til musik og litteratur er ”Bankstræde nr. 0” et forsvar for åndskultur og sund samvittighed, og der er ingen tvivl om, at forfatteren er ægte anfægtet af nyliberalismens indtog i verden såvel som i Island.