Fyrsten af Emgión – Udvalgte digte

Citat
”Aspen skælver og spiller, aftenrøden skrider / og alt hvad der var uudsigeligt og fjernt er uudsigeligt og nært / Jeg synger om det eneste der forsoner, / det eneste praktiske, for alle lige.”
Fra digtet ”Eufori” i ”Fyrsten af Emgión – Udvalgte digte”, s. 22.

Med udgivelsen af ”Tag og skriv” i 1977 udkom de første Ekelöf-digte i dansk oversættelse. Ca. 30 af disse digte er taget med i digtudvalget ”Fyrsten af Emgión – Udvalgte digte” (Oversat og udvalgt af Karsten Sand Iversen) fra 1995, der består af digte fra hele Ekelöfs produktion.

Således kan man i denne samling finde to af hans mest kendte digte, nemlig ”Tag og skriv” og ”Eufori” fra digtsamlingen ”Färjesång” (1941). Hvor det første udgør åbningsdigtet i ”Färjesång”, udgør det andet afslutningen. Men de to digte er indbyrdes forbundne med versene ”Jeg synger om det eneste der forsoner / det eneste praktiske, for alle lige”, der optræder begge steder. Som en sådan gentagelse udgør versene et ledemotiv, der forbinder digtsamlingen til en helhed. Ekelöf forsøgte således at komponere sine digtsamlinger, for at de skulle danne en helhed og udtrykke én grundlæggende livsstemning.

21526495

Med sine frie vers og musiske komposition med allusioner til f.eks. arabisk mystik via ”jomfruen” kan samlingen læses som udtryk for Ekelöfs livsanskuelse og opfattelse af digtningen: digtet ”Eufori” munder således ud i, at ”du” bliver til et ”jeg”, et jeg der når til erkendelse af nærværet, men paradoksalt nok via det fraværende (”fremmede lande”), der i anden omgang medfører euforien. Et yderligere paradoks er samlingens første ord ”Tag og skriv” i sammenligning med et af slutdigtets sidste vers, der betegner nærværet som ”uudsigeligt”, hvilket dermed bliver indholdet i digter-jegets euforiske vision.

Ekelöf henter sine stilelementer i den modernistiske værktøjskasse. Typisk anvender han derfor mere eksperimenterende ”frie vers”, dvs. verselinjer, der ikke består af forudgående fastlagte rytmer og mønstre fra allerede kendte digtformer. Han forsøger i stedet at finde sin egen rytme i sine digte med tryksvage og trykstærke stavelser og finder derudover også sit eget associerende billedsprog, der ofte er bygget op omkring modsætninger og paradokser. På trods af ”uudsigeligheden” forsøger han at formidle digtenes indre poetiske musik som et helstøbt forløb over tid.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fyrsten af Emgión"