Mørkebarnet

Citat
”Hun er et Mørkebarn med dunkle øjne/ hun spiser jord og blanke røde bær/ og elsker grimme ord og sorte løgne/ og Far og Mor ved begge hvor hun er/ Det mørke barn vil de nu gerne glemme/ så hende har de prøvet på at gemme/ for hun forstyrrer dagens varme ro.”


”Mørkebarnet”, s. 4.

Mørkebarnet” (2007) er en billedbog med tekst af Cecilie Eken og illustrationer af Malene Reynolds Laugesen.

Mor og Far har to piger. Den ene er lys og har let til latter. Hun er sød og velopdragen. Vasker hænder og reder sit lange lyse hår. En drøm af et barn. Den anden er hendes modsætning. Mørk og vred med uglet hår. Hun lyver og bander og Mor og Far vil helst glemme, at hun også er deres barn.

En dag efterlader Mor og Far Mørkebarnet i haven, da det bliver aften. Gennem vinduet ser hun sin søster, Lysbarn, blive puttet, og hun prøver en sidste gang at få Mor og Far til at lukke hende ind. Men Mor og Far har besluttet sig. De vil ikke kendes ved Mørkebarnet.

26744350

Mørkebarnet bliver overvældet af en vrede, som hun lader få frit spil. Hun tilkalder alle nattens væsner for at få ram på Lysbarn. Først føles det godt, men da Mørkebarnet hører Lysbarns rædselsskrig, sker der noget inden i hende. Hun genkender Lysbarns frygt og angst. Den er magen til hendes egen.

Mørkebarnet må kæmpe for sin søster. Hun skælder skyggevæsnerne ud, og til sidst får hun jaget dem på flugt. Da Mor og Far kommer ind på værelset, forklarer Lysbarn hvad der er sket, og hvordan Mørkebarnet reddede hende. Endelig kan Mor og Far forstå, at Mørkebarnet også har en plads i deres familie.

”Mørkebarnet” adskiller sig fra mange andre billedbøger ved at følge en stram stilistisk form. Teksten i ”Mørkebarnet” består nemlig af 15 sonetter, der til sammen udgør det, man kalder en sonetkrans eller en sonetring. En sonet er et digt, der følger en bestemt opbygning og derfor altid består af 14 verselinjer. En sonetkrans består af 14 sonetter samt en mestersonet. Hver af de 14 sonetter er forbundet på den måde, at den sidste verselinje i den første sonet bruges som den første verselinje i den anden sonet og så videre. Til sidst samles hver af sonetternes første verselinje til en 15. og afsluttende sonet.

Mestersonetten bliver i dette tilfælde en understregning af, at Mørkebarnet og Lysbarn er to sider af det samme barn, og at forældrene må elske barnet som det er, både med de følelser, som de kan lide og dem de sætter mindre pris på.