Kerstin Ekman er vokset op med Biblen. Det ville være forkert at kalde hendes forfatterskab for religiøst, men hun bruger bevidst både bibelske fortællinger og navne og andre kulturers religiøse myter som en fælles historisk klangbund. Ekman er optaget af den religiøse erfaring, men ikke i de institutioner, som med stor menneske (og primært kvinde) -undertrykkelse, har taget patent på den. Den svenske litteraturforsker Maria Schottenius har i sin bog udforsket Kerstin Ekmans brug af navne, og får man først øjnene op for det, så ligger der næsten en hel verden af mytologi nedenunder fortællingerne, som gør dem endnu mere spændende at udforske dybere. Navne som Maria, Anne, Gabriel og Elias går igen i flere romaner, ligesom bibelske handlinger med fodvask som et billede på menneskelighed og barmhjertighed.
Litteraturhistorisk er det også interessant, at navnet Svartvattnet, hvor mordet i "Hændelser ved vand" finder sted, og hvor omkring hele "Ulveskindet" udspiller sig, er navnet på den bæk, hvor Gertrud i Selma Lagerlöfs roman "Jerusalem" fristes til at myrde sin kæreste Ingmar, der har svigtet hende. Ligesom det er stedet, hvor Gertrud i et syn ser Jesus.
Centralt i Ekmans forfatterskab er, at det er kvinderne, der binder tiden sammen. Det er dem, der sørger for, at familiernes historier bliver fortalt. Det er kvinderne, der fortæller videre til børnene, og det er også kvinderne, der senere samler familiens billeder i albummet. Men Ekman idylliserer ikke. Tværtimod står moderskabet i modsætning til plejemoderskabet ofte for skud som en usund binding. Men det væsentligste og stadigt mere litterært nuancerede tema hos Kerstin Ekman er mennesket som indlejret i og afhængig af den store natur.
Som et modspil til den store natur foregår ”Mordets praksis” i et på overfladen flot storbymiljø i Stockholm, der nedenunder fernissen er bundråddent og i fordærv. Kroppe går i opløsning og lugter, efterårsblade går til og skaber en ”odør af forrådnelse og aldeles afromantiseret natur”, som anmelder Lilian Munk Rösing har kaldt det (Lilian Munk Rösing: Med litteraturen som drift. Information, 2010-08-12).