Enquists bøger er som regel baseret på historiske begivenheder og virkelige personer, som han skriver ind i en fortællende form, hvor fiktion og fakta supplerer hinanden. Enquist forsøger at overskride grænsen mellem det fiktive og det faktiske, og fortællerens egen usikkerhed over for den forenklede sandhed er en del af fremstillingen.
Romanerne bygger på studier af fx breve, dokumenter, historieskrivning, rejser, samtaler med slægtninge osv., som fremlægges og kommenteres i projektet om at finde frem til, hvor langt virkeligheden kan bære.