Afrunding

Den historiske roman i sin populære udformning havde nogenlunde samme anseelse på parnasset i attenhundredtallet, som krimien har i dag, og vakte den samme irritation. Anmelderen P.L. Møller citeres ofte, når kritikken af Etlar skal sammenfattes. Han efterlyser ånd og ide i værket, især i de historiske romaner (de sentimentale folkefortællinger var han mere begejstret for). Kritikken var selvfølgelig heller ikke blind for de indlysende nedprioriteringer af personskildringen til fordel for handlingen. Meget af det ligger om ikke i genren så i den højfrekvente underholdningsproduktion Etlar dyrkede. Han skrev ikke for at fornøje anmelderne, men læserne, og det gjorde han. De små halvtreds titler, som det er blevet til, har angiveligt solgt på den gode side af tre millioner. Alligevel var det en kilde til frustration, at han aldrig kom ind i det gode selskab (og man aner måske her lidt af baggrunden for hans kække heltes fuldkomne opgivelse overfor den modstand som lå i standssamfundet). H.C. Andersen og Georg Brandes anså ham for smagløs og naragtig. En af hans få venner blandt de etablerede og anerkendte forfattere var den ældre, men ligeså folkekære St. St. Blicher (som i øvrigt blev udgivet af P.L. Møller, der med sin flotte sans for ide og ånd rettede, som det passede sig i hans noveller, hvad der siden hen har kostet litterater en del grå hår i forsøget på at få værket bragt tilbage til sin oprindelige stand, men det er en anden historie). Blicher var med sine beskrivelser af natmændene (omstrejfende rakkere, som gjorde det arbejde, andre ikke ville tage på sig, fjernede selvdøde dyr, kørte latriner væk, pillede henrettede ned fra galgen) tillige en af Etlars inspirationskilder. Blandt periodens historiske romanforfattere var B.S. Ingenmann den, som bedst kunne måle sig med ham i popularitet og produktivitet, men udgangspunktet var et andet. Hvor Etlars hovedpersoner var fiktive, var Ingemanns historiske, ofte kongerne selv.

"Gøngehøvdingen" er blevet omsat til film og tv i flere omgange med både Dirch Passer/ Ove Sprogøe og Søren Pilmark/ Per Pallesen som Svend og Ib, men så vidt vides har ingen endnu overgået romanforlægget.