Beslægtede forfatterskaber

Med sine fabulerende, komplekse, humoristiske og tragiske fortællinger skriver Eugenides sig ind i en romantradition, der går langt tilbage og er blevet dyrket af et bredt spektrum af forfattere.

Et af de tidlige eksempler er den irske forfatter Laurence Sterne og hans romanklassiker ”Tristram Shandys Levned og meninger” fra 1767. Denne roman handler ligesom ”Middlesex” om en jeg-fortællers retrospektive forsøg på at få sin livshistorie og familiekrønike til at hænge sammen og give mening. Hvor Cal i ”Middlesex” forsøger at finde roden til sin komplekse tvekønnede græsk/amerikanske identitet, forsøger Tristram Shandy gennem sin livs- og familiehistorie at forklare de årsagssammenhænge, der har gjort ham til et gennemuheldigt og i egne øjne mislykket menneske.

”Middlesex” og dens komplicerede familiekrønike centreret om en incestuøs søskenderelation og den efterfølgende straf bringer desuden kraftige mindelser om forfatterens eget litterære forbillede, den colombianske Gabriel García Márquez og hans berømte familiekrønike ”100 års ensomhed”.

En anden nyere forfatter, som Eugenides kunne være inspireret af, er den tyske Günter Grass og hans roman ”Bliktrommen”, der handler om dværgen Oskars mærkværdige liv i Tyskland omkring 2. Verdenskrig. Ligesom Cal i ”Middlesex” er Oscar en mildest talt besynderlig jeg-fortæller, der med tilsyneladende alvidenhed kan berette om både det, der går forud for, sker under og følger hans mærkværdige tilblivelse. En anden lighed mellem Grass og Eugenides er evnen til at fortælle den store historie gennem den lille historie. Ligesom Eugenides, der i ”Middlesex” beskriver både den græsk-tyrkiske konflikt og borgerrettighedskampene i Detroit, bruger Grass sin jeg-fortællers perspektiv til at skildre en af de mest afgørende perioder i tysk og europæisk historie.

Nogle af mest markante træk hos Eugenides: hans valg af skæve fortællere og fortælleteknikker, dyrkelsen af en historisk interesse funderet i hans eget europæiske ophav og ikke mindst den forunderlige blanding af tragik og humor, deler han med den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. I både ”Alt bliver oplyst” og ”Ekstremt højt og utrolig tæt på” fortæller Foer dybt tragiske, men også humoristiske historier, der peger tilbage på hans egen europæisk-jødiske oprindelse. Ligesom Eugenides eksperimenterer Foer i sine romaner med fortælleforhold og spøjse perspektiver. For eksempel fortælles ”Alt bliver oplyst” delvist gennem en ung ukrainsk mands breve til en amerikaner skrevet på gebrokkent engelsk.