Helga Flatland

Helga Flatland er født i Flatdal i 1984, og her er hun også vokset op. Flatdal er en lille bygd, der kan minde om bygden i romantrilogien. Selv hævder Flatland, at hun ikke skriver om et virkeligt sted, men hun understreger samtidig, at barndomslandet har stor betydning for hende. Om sit tilhørsforhold til Flatdal siger hun: ”Før jeg flyttede herfra gik jeg naivt ud fra at alle har et sted, hvor de føler, de hører til. Det har jeg siden erfaret ikke altid er tilfældet. Men for mig er den samhørighed og følelsen af et sted, som er hjemme ret afgørende. Jeg bærer det altid med mig. Det er en stor del af min identitet.” (Mette Karlsvik: Bli kjent med det nye DnF-medlemmet Helga Flatland. Den norske forfatterforening, 2013-08-07. Egen oversættelse).

Flatland husker ikke helt, hvornår drømmen om at blive forfatter opstod, men hun har læst og skrevet hele sin barndom og hengivet sig til bl.a. Astrid Lindgrens universer. Hendes egne tidlige tekster er meget inspireret af det, hun læste, fortæller hun, og før hun startede på tekstforfatterlinjen på Westerdals School i Oslo, skrev hun indadvendt og eksperimenterende, men det ændrede sig på skolen. Flatland fortæller: ”På Westerdals blev vi udfordret til at fokusere på, hvad vi ville sige og hvordan, og i løbet af de tre år udviklede jeg en stemme, som kunne fortælle en udadvendt historie, uden at det var på bekostning af sproget.” (Brynjulf Jung Tjønn: Jeg hadde høye forventninger. NRK, 2010-02-15. Egen oversættelse).

I efteråret 2008 begyndte hun på sin første roman ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, og i foråret 2009 sendte hun det første kapitel til redaktør Øyvind Pharo hos Aschehoug. Han bad hende fortsætte med at skrive, og i 2010 udkom debuten så. De to efterfølgende romaner i trilogien er kommet som perler på en snor i 2011 og 2013, og i 2015 debuterede hun som børnebogsforfatter samt udgav sin fjerde fritstående roman ”Vingebelastning”. Den er indtil videre ikke oversat til dansk.

Udover at gå på forfatterlinjen har Flatland også taget en bachelorgrad i Nordisk sprog og litteratur på universitetet i Oslo, og hun har arbejdet med informationsrådgivning, før hun blev fuldtidsforfatter.

Helga Flatlands debut ”Bli hvis du kan. Reis hvis du må” fra 2010 (”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må”, 2015) foregår primært i en lille bygd i Norge. Romanen tager afsæt i barndomsvennerne Tarjei, Trygve, Bjørn og Kristians beslutning om at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Drengenes valg får smertelige konsekvenser, hvilket allerede romanens åbningsscene antyder. Tre af dem vender ikke tilbage i live, og det påvirker ikke kun dem, der står dem nærmest, men hele bygden.

Historien fortælles gennem fire fortællerstemmer (i den norske original er to på nynorsk, to på bokmål), der hver på sin måde gengiver hændelserne både før og efter dødsfaldene. De fire jegfortællere er Tarjei, Trygve, Tarjeis mor Karin og Jon Olav, der er nabo til Tarjeis familie. I flashbacks, der ikke følger en fast kronologi, sammenflettes de fire perspektiver til en samlet historie, hvor drengenes dybereliggende bevæggrunde for at ville rejse blotlægges. Tarjeis angst og usikkerhed har rod i Karins ubehandlede fødselsdepression, som forstærkes af en manglende evne til at kommunikere.

51772679

Militærets disciplin bliver hans udvej. Trygves voldsomme forelskelse i Sigurd, Jon Olavs søn, og drengenes skam over deres store kærlighed, får Trygve til at rejse. Jon Olav aner sammenhængen mellem Sigurds voldsomme sorg efter Trygves død, men som resten af bygdens beboere har han ikke noget sprog, der kan formidle, hvad han fornemmer og føler, og derfor vokser afstanden mellem både ham og sønnen og ham og konen. Netop den manglende evne til at kunne udtrykke sig i ord, særligt når det gælder svære og stærke følelser, kendetegner alle fire jegfortællere, ja stort set alle i bygden.

Til gengæld kan Flatland kommunikere. Med sine ord skaber hun troværdige psykologiske portrætter både gennem indre monolog, replikker og realistiske naturbeskrivelser. Stilistisk er romanen filmisk. Flere episoder vises fra flere synsvinkler, og det er blandt andet det, der er med til at blotlægge historiens større sammenhæng. Samtidig kommer de fire synsvinkler, de to unges og de to voksnes, til at tegne et portræt af et lille isoleret samfund i sorg.

Flatlands debut er en historie om menneskeskæbner, der griber ind i hinanden og om længslen efter at blive set, om tab, dyb sorg og relationer.