Romanen ”Maurice”, (”Maurice”, 2012) som Forster skrev i 1913-14 og reviderede løbende, blev udgivet posthumt i 1971. Den handler om homoseksualitet, og til forskel fra Forsters øvrige forfatterskab, er kærligheden mellem mænd i denne roman direkte benævnt, den er kropslig og så får den en lykkelig slutning.
På en skoleudflugt til havet får pubertetsdrengen Maurice en initieringstale fra sin kostskolelærer om, at livets mål og lykke er ægteskabet med en kvinde. Læreren illustrerer kønslivet ved hjælp af en stregtegning i sandet, mens Maurice nikker uforstående ”[…] han vidste at emnet var alvorligt og stod i forbindelse med hans egen krop. Men han kunne ikke selv forholde sig til det.” (s. 11). Og da læreren hyklerisk går i panik over, at han har glemt at viske tegningen ud, lader den alvidende fortæller en naturbeskrivelse markere hovedpersonens sindstilstand og understrege bogens tematik: konflikten mellem det skjulte kropslige begær og følelsesliv og så samfundets regler for samme: ”mørket, der stammer fra tidernes morgen, men ikke ligger evigt, og med tiden overgiver sig til sin egen smertefulde solopgang.” (s. 13).
29598452
Maurice kommer herefter til Cambridge, hvor han møder den intelligente og selvsikre Clive, der introducerer ham for antikkens græske skrifter om homoseksuel kærlighed og får ham til at opgive sin kristne tro. De forelsker sig og er hemmelige – og platonisk afholdende – kærester, indtil Clive et par år senere beslutter sig for at tilslutte sig samfundets normer, finde sig en kone og blive politiker. Maurice overvejer både selvmord og ægteskab og forsøger med doktorbesøg og hypnose at blive kureret for sin homoseksualitet, men uden held. Han har taget arbejde som børsmægler og lever i asketisk småborgerlighed, mens han brænder af ”begær” (s. 143). Da han opholder sig tilbage på Clives gods, møder han skytten Alec, der bliver hans første elsker. Sammen beslutter de sig for at stikke af.
Individet erkender sin egen natur og er dermed tvunget i eksil. I denne roman er forestillingen om dette eksil en lykkelig, romantisk tanke.