Den store kærlighedsroman

Citat
“Der var altså god grund til at tro, at den kvinde, han elskede højest i verden, som han havde ventet på fra det ene århundrede til det næste, uden at fortryllelsen et øjeblik var blevet hævet, måske knap nok ville få tid til at føre ham ved armen gennem en gade med månebeskinnede gravsteder og valmuebede, som vinden havde bragt uorden i, og hjælpe ham med at komme helskindet over på det andet fortov, dødens fortov.”
Gabriel Gacía Márquez: ”Kærlighed i koleraens tid”, side 304-305

I 1985 udgav Márquez romanen “El amor en los tiempos del cólera” (Kærlighed i koleraens tid, 1986), der hører til blandt de absolutte hovedværker i forfatterskabet. Her bliver læseren vidne til en kærlighed, der i al sin besættende og medrivende kraft binder Fermina Daza og Florentino Ariza sammen i et uløseligt bånd. Som helt unge forelsker de sig og indleder en hemmelig og lidenskabelig korrespondance, da kærligheden mellem de to ikke har Ferminas fars billigelse. Faderen sender Fermina på en længere rejse med det formål, at hun skal opgive forhåbningerne om den unge telegrafist Florentino, men trods afstanden formår de to stadig at sende hinanden kærlighedserklæringer. Da Fermina endelig vender hjem, kolliderer de forestillinger og fantasier, hun har gjort sig, med virkelighedens Florentino. Hun opgiver sin ungdommelige kærlighed og gifter sig med den velrenommerede læge Juvenal Urbino, et ægteskab hun i lige så høj grad indgår for at leve op til de sociale normer og ikke stritte imod faderen ønsker som af egentlig kærlighed. Den unge sværmeriske Florentino bliver ‘dødeligt’ såret af tabet af den elskede. Han begynder et liv fuldt af mere eller mindre flygtige forhold til kvinder, som han alle holder langt fra sit hjerte, hvor længslerne og drømmen om ungdommens kærlighed stadig ulmer. Undervejs i romanen formår Márquez at indflette et væld af historier og personer, der alle skildres levende og humoristisk.

Ungdommens kærlighed må vente over 50 år, før den på ny kan gribe de nu aldrende elskende. For først i en alder af halvfjerds, på Ferminas første dag som enke, erklærer Florentino endnu en gang sin kærlighed, og nu må den hengemte kærlighed finde plads til at blomstre iblandt det vildnis af levet liv, der er skudt frem i løbet af de 50 år.

Márquez’ roman er en hyldest til den store og overvældende kærlighed, men den er samtidig klar over og viser den modstand, en sådan kærlighed står overfor i mødet med hverdagens virkelighed og tidens opslidende bevægelse.

Den store, ungdommelige kærlighed i romanen er således kontrasteret af utroskabens realitet og partnerskabets på én gang bindende og trygge væsen, der indfinder sig og sætter deres præg, som tiden går. Passionens vilde kræfter, ungdommens længsler og fantasiens frie flugt kæder sig i løbet af romanen sammen med en mere afdæmpet, moden erfaring og nostalgisk hengivenhed.

Márquez’ kærlighedsfortælling har også fundet vej til Hollywood, hvor den i 2007 blev filmatiseret af instruktøren Mike Newell.