Rim og remser for de små

Dina Gellerts bøger med remser og rim er meget vellykkede, bl.a. fordi er holdt i en lidt gammeldags streg, som minder de voksne læsere om fordums tider og morer børnene, for de er helt ude af trit med tid og sted. Vellykket er især Nede i Fru Hansens kælder (1997) med naive og glade tegninger, som kunne have været frembragt i 1950’erne.

28008945

Dina Gellerts berømmelse i Danmark skyldes nok mest de indforståede og flinke pegebøger om Bamse og Kylling - Bamses Godnatbog og Skal vi spise kage? med tekster henholdsvis af Katrine Hauch-Fausbøll og Elin Bing (1998). Bøgerne kom i sent i Bamses ’karriere’ (tv-serien blev påbegyndt i 1983), men de er blevet succeser. Dina Gellerts tegninger er naive og sjove, og selv om opgaven har været ’meget’ bunden, kan man sagtens se, at Dina Gellert står bag. Figurerne er ramt på kornet efter serien, hvorimod dyr og planter i landskabet har Dina Gellerts umiskendelige fingeraftryk.