Romaner - kortprosa - sagprosa

Prosa- og sagprosaforfatterskabet er mere homogent og traditionelt. En række af romanerne kan, hvad det handlingsmæssige angår, have et lidt skematisk præg, hvor Dansen gennem sommeren, Så vidt vi ved er himlen blå (1985) og En afgrund af frihed (1989) alle rummer en for Green Jensen ret typisk blanding af ulykkelig forelskelse, ungdomskriminalitet og pludseligt dødsfald.

Mest original er Green Jensens kortprosa, hvor en række af de bedste prosaskitser fra Udsatte steder såsom Blå Kansas, Manden der blev bidt af Gud og Den elektriske biograf kan minde om det ypperste inden for denne genre på dansk, nemlig Johannes V. Jensens myter.

Desuden er barndomsfortællingerne fra Støjen af virkelighed fulde af komplekse psykologiske karakteristikker, der er gribende og i deres bedste momenter har fællestræk med H.C. Branners noveller.

Hvad angår essayistikken - repræsenteret ved eksempelvis Dag for dag (1998) - der i Green Jensens seneste forfatterskab er blevet en dominerende genre, træffer man en klassisk form, hvor en erindring eller en hverdagsoplevelse danner udgangspunkt for en række refleksioner. Emnerne er mangfoldige, spændende fra beskrivelser af foredragsturneer, utroskab i ægteskabet, tobaksafhængighed og børneopdragelse til sadomasochisme, ferierejser, alkoholisme og barndom.

Bo Green Jensens prosa- og sagprosabøger indeholder absolut megen anbefalelsesværdig læsning, men skal man finde de tekster, med hvilke han har indskrevet sig i dansk litteraturhistorie som en af de uomgængelige digtere fra de sidste årtier, bør man søge blandt hightlightene i Requiem & Messe og nogle af de andre lyriske værker fra 1980’erne.