Carolin? - Skygge-skjul

Carolin begynder at kunne skelne et mønster i sit liv. Derfor vil hun gøre op med sig selv og alle sine roller. Hun er træt af at være den gådefulde og høre bemærkninger som: "Hvordan er du egentlig skruet sammen, menneske?" og "Dig bliver man aldrig klog på."

Carolin har aldrig rigtig forstået sig selv, og døbenavnet, Saga-Carolin, er udtryk for hendes splittelse: "Saga har sin verden og Carolin sin. Deres viljer stræber hver sin vej, deres tanker stemmer sjældent overens. De gemmer sig for hinanden, og somme tider slides jeg som æslet mellem to knipper hø, ved ikke om jeg er Saga eller Carolin, dem begge eller ingen af dem."

Carolin finder frem til sig selv ved at lade den indre Saga og den ydre Carolin skrive breve til hinanden. I brevene fortæller hun om Berta og tiden på Rosengave, og vi lærer en anden Carolin at kende. Måske gjorde man hende uret undervejs?