I 1987 udkom Jan Guillous anden bog i serien om Hamilton, ”Den demokratiske terroristen” (”Den demokratiske terrorist”, 1988). Her konfronteres Hamilton med sin fortid på den yderste venstrefløj i en sag, hvor han er ”udlånt” til Vesttyskland. Han kommer op imod en undergrundsgruppe, der er inspireret af virkelighedens Baader-Meinhof-gruppe.
Denne konflikt mellem Hamiltons eget politiske ståsted og så det, som jobbet forlanger af ham, træder da også noget i baggrunden, efterhånden som romanerne mere og mere kommer til at handle om den højtdekorerede Hamilton og hans trofaste væbnere, medagenterne Åke Stålhandske og Luigi Svensson, på hemmelige opgaver rundt om i verden.
25246616
Konflikten reflekteres dog i de mere psykologiske sider i den gennemgående tematik: Hvorledes beholder man sin menneskelige kærlighed, sin almene værdighed og humane integritet, når man arbejder som en beregnende robot, der endog uden at kny kan dræbe kvinder, man just har været i seng med?
I forsøget på at træde i karakter som et almindeligt menneske gifter greven sig ”under sin stand” med en jævn kvindelig politibetjent, han tillige får et barn med. Men forsøget mislykkes. Af flere årsager, som udgør en del af seriens vedvarende spændingsfelt, og derfor med god krimimoral ikke kan røbes her. Tematikken behandles indlevende og interessant. Dels afspejler den en drenget fascination af professionelle mænd og deres mange våben. Dels åbner Hamiltons fascistiske mandetype op for en diskussion om, hvor langt et demokrati kan gå for at beskytte sig selv.
Løsningen på at gøre den koldblodige Carl Hamilton mere menneskelig er – som altid i agentgenren – at gøre fjenden endnu værre og dermed skabe et rimeligt og legitimt alibi for at benytte rå og umenneskelige metoder. Med ondt skal ondt fordrives. Det ses især fra og med bog seks i serien, ”Vendetta”, 1991 (”Øje for øje”, 1991), hvor en grusom og fanatisk kamp mod den sicilianske mafia begynder og faktisk fortsætter med enkelte afbrydelser indtil bind ti, ”En medborgare höjd över varje misstanke”, 1995 (”En borger hævet over en hver mistanke”, 1995).