Davidsen-Nielsens flerdimensionerede fjendebillede er et træk, der også findes hos krimikollegaen Jakob Melander, hvis roman ”De berusedes vej” fra 2015 lader de onde kræfter udgå fra vores eget samfund i stedet for at være udefrakommende. Således bearbejder Melander også spørgsmålet om, hvem den virkelige skurk er, og gør det besværligt for et etableret ”os” at give ”de andre” skylden for ondskaben.
Det generelle billede af krimiens skurk kommenteres af litteraturkritikeren Klaus Rothstein, der i et interview til Informations Krimitillæg 2015 siger om krimien: ”Den bør arbejde så grundigt med portrætteringen af gerningsmanden, at man også bliver klogere på hans ståsted.” (Sebastian Abrahamsen: Terroristen er den nye superskurk. Information, 2015-03-07).
I fald Hans Davidsen-Nielsen deler denne overbevisning, er det fristende at tildele Forsvarets Efterretningstjeneste titlen som skurk, da forfatteren netop gør et stort arbejde ud af portrætteringen af denne institution, dens inderkreds og strategier.
De danske efterretningstjenester er også omdrejningspunktet i Frank Jensens krimi ”Som et blik fra helvede” fra 2014, der således deler tematisk sigte med ”Hypokonderens død”. Ydermere er der fællestræk mellem de to forfattere, idet Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i PET, i sit forfatterskab gør brug af sin erfaring fra sit professionelle virke – netop som det er tilfældet med Davidsen-Nielsen.
At karakterskildringen synes at skubbe dramatikken i baggrunden er ikke et ukendt fænomen i krimigenren. Også Thomas Rydahl benytter sig i ”Eremitten” fra 2014 af en fremstillingsstil, hvor det kriminalistiske plot er sekundært i forhold til persontegningen og dagligdagen.
Krimiens kredsen om terror er en tendens, der genfindes i værker af flere af Davidsen-Nielsens forfatterkolleger, blandt andre Michael Katz Krefeld, Benni Bødker, Karen Vad Bruun og Christian Frost samt svenskeren Kristina Ohlsson og nordmanden Eirik Wekre.