I 1967 udkom ”Slavernes kyst”, der udgør første del af Thorkild Hansens stort anlagte trilogi om Danmarks tid som koloni- og slavehandelsnation på den afrikanske guldkyst og i det tidligere Dansk Vestindien. Første bind skildrer danskernes rolle som våbenleverandører og slaveopkøbere på den danske konges forter i det nuværende Ghana.
At slaveriet udgør et overset kapital i danmarkshistorien er en central pointe. Thorkild Hansen veksler mellem lange historiske passager fortalt i 3. person, men ind imellem afbrydes de af reportagedele fra tiden omkring bogens tilblivelse. De reportagelignende kapitler er fortalt i 2. person, hvor et ”du” kommer på banen. Dette læserhenvendende ”du” i disse afsnit styrker identifikationen, som om Thorkild Hansen ønsker at understrege over for sine danske læsere, at der er tale om deres egen historie, selvom det ikke lige frem er flatterende ting, som kommer frem.
Hovedparten af bogen er dog en livlig og tragisk skildring af danskernes gøren og laden på slaveforterne gennem næsten 200 år. Vi hører om den snedige Ludwig Ferdinand Rømer, der som assistent tjente på forterne, men som også havde en indbringende sideforretning med uofficiel menneskehandel, der gjorde, at han havde kapital til at kunne starte et indbringende sukkerraffinaderi i København ved sin hjemkomst.
25178432
Vi hører også den tragiske historie om Joseph Wulff, der som ung ankommer til forterne med ambitioner om at gøre karriere som embedsmand, men ender som et sørgeligt opsvulmet og forsumpet offer for tropesygdomme.
Sygdomme, druk og menneskelig forråelse fylder i det hele taget en del i Thorkild Hansens fortælling om slaveforterne. Både den fysiske og moralske råddenskab hænger tungt i luften inde bag murene. De få kræfter, der kæmper for at forbedre forholdene, ender som tragiske antihelte. Det gør f.eks. den sidste guvernør, Edward Carstensen, der efter forbuddet kæmper som en anden Don Quixote med at stoppe slavehandelen i området, men i stedet bliver han indirekte årsag til et bestialsk, rituelt barnemord. En anden af bogens helte, lægen Paul Erdmann Isert, dør under mystiske omstændigheder, mens han arbejder for at forbedre vilkårene for slaverne.