Slavernes skibe

Citat
”Oldendorp omtaler den mangel paa levnedsmidler, især ferskvand, der let kan opstaa, naar sejladsen forlænges af vindstille vejr, og siger, at ”Kaptajnen i saa Fald beklageligvis ser sig nødsaget til at ofre en Del af sine Slaver for at kunne opretholde Livet for de øvrige.”
”Slavernes Skibe”, side 58.

Andet bind i trilogien om danskernes slaver, ”Slavernes Skibe” fra 1967, tager læseren med på de grufulde togter over Atlanterhavet fra danskernes forter på Guldkysten i det nuværende Ghana over til de danskvestindiske øer, i dag US Virgin Islands.

”Slavernes Skibe” er det korteste af de tre bind i trilogien, og rent strukturelt går romanen nøgternt til historien om slaveskibene ud fra kapitler navngivet ”Skibene”, ”Kursen”, ”Skibsdrengen” og ”Styrmanden”. Afslutningsvis skildres auktionerne efter ankomsten til Dansk Vestindien, hvor menneskerne blev solgt for højestbydende, brændemærket og sendt ud i plantagerne.

Ligesom de øvrige bind veksler bogen mellem historiske dele og samtidige reportagepassager. Her opsøges ingen mindesmærker, men en rejse på motorskibene ”Angola” og ”Siena”, der sejler i samme rute som slaveskibene, skildres i reportagestil.

25387309

Livet, og i særdeleshed døden, ombord på skibene fortælles i samme dramatiske stil som i de øvrige bind. I alt menes det, at danskerne fragtede 100.000 slaver over Atlanten, men tusinder døde undervejs. Thorkild Hansen beskriver de forfærdelige forhold for slaverne, der ligger tæt stuvet sammen under dæk, væltende rundt i eget afføring og opkast, mens epidemierne hærger, og drikkevandet slipper op. Færden over Atlanten var lang, da mellempassagen ikke rigtig kunne give vind i sejlene, så skibene drev kun langsomt vestover mod de danske kolonier i Caribien. Det gjorde, at mange slaver bukkede under. Oveni var mange af de tilfangetagne afrikanere overbeviste om, at de hvide var kannibaler og kastede sig derfor overbord for at undgå den skæbne, der ventede for enden af rejsen. Andre forsøgte at sulte sig selv ihjel.

En af karaktererne er en 16-årig skibsdreng, der stiger i graderne, fordi hans overordnede falder som fluer for sygdom og ulykker. Senere bliver skibsdrengen ophøjet til adelig og bliver tildelt navnet Tordenskjold. Sådan lader Thorkild Hansen ægte historiske personer dukke op i en skildring om danskernes slaveskibe, der trods grundig research og udgangspunkt i virkelige hændelser må siges at være en fiktiv historisk digtning.