Tin og tunnelerne

Citat
”Tin var mindre menneske nu end så meget andet. Han var ikke en dreng, men et frit og enerådigt dyr. Han havde kløer og tænder og et territorium, han måtte forsvare, og jeg var faret vild i det.”
”Tin og tunnelerne”, s. 167.

”Thursday's Child” fra 2000, (”Tin og tunnelerne”, 2002), er Sonya Hartnetts første internationale succes. Heri møder vi en fattig familie i 1930'ernes Australien. Foruden forældrene Court og Thora er de fem børn; Devon, Audrey, Harper, Caffy og Tin. Hovedpersonen og jeg-fortælleren er den unge pige Harper.

Faren, Court Flute, er krigsveteran fra 1. Verdenskrig og familien bor på et udpint stykke land, der før familien Flutes' ankomst var blevet gennemgravet af en gammel mand på forgæves jagt efter guld. Grunden har de fået gratis af den australske regering som tak for farens krigstjeneste, men der kan ikke gro afgrøder på den.

Harper og hendes lillebror Tin går udenfor den dag, Thora skal til at føde det femte barn i søskendeflokken. De går ned til bækken og står og kigger på de små fisk i vandet, da Tin pludselig bliver begravet under jord af en sammenstyrtende jordskråning. Panisk henter Harper sin far, og Tin kommer mod alle odds fri af mudderet. Ikke fordi det lykkes hans familie at grave ham ud – det er ham selv, der den dag opdager sit talent for at grave.

26443997

Til trods for at familien Flute sidder hårdt i det, holder de sig oven vande og overlever af kærlighed samt de vilde kaniner, som faren fanger.

Selv om Harper er hovedperson og fortæller, kredser fortællingen i høj grad om hendes lillebror, Tin. For da han har opdaget sit talent for at grave, begynder han at grave sig ned under familiens hus og gradvist længere og længere ned i jorden. I begyndelsen tror omgivelserne, at dette blot er en fase i Tins barndom, og at han er misundelig på den nye baby, over at han ikke selv er den mindste længere. Men det viser sig, at det ikke bare er en fase, og eftersom den store depression bider sig fast i samfundet og langsomt får tag i familien Flutes hverdag og liv til en grad, hvor de lever i ekstrem fattigdom, graver Tin sig længere og længere væk fra livet ovenpå jorden og sin menneskelighed.

Denne meget smukke, skæve roman er en hybrid af en rystende realisme og overnaturlige elementer. Romanen handler ikke så meget om det umulige og urealistiske i, at et barn vender sig bort fra sin barndom for at blive et undergrundsvæsen, men snarere om, hvor hårdt livet og den ekstreme fattigdom var i årrækken efter det store børskrak i 1930'erne.