Det svære liv

Jeg forstår ikke, hvad der er i vejen med mig, sagde Britt, - jeg er næsten aldrig glad, kun en gang imellem. Og jeg græder så meget. Jeg føler mig alene, og det er så frygteligt, når ingen vil snakke med mig. Og pludselig føler jeg noget i mig, som jeg ikke engang selv ved, hvad er, og jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men jeg får lyst til at snakke med nogen om det, men jeg har ingen.

Så fortvivlet er situationen for den 13-14-årige Britt i Til sommer - måske (1978), og hun har det vitterligt ikke nemt. Hun vokser op i et kærlighedsløst hjem, der er præget af en hidsig og dominerende far og en nervesvækket mor, men heller ikke hos den ældre broder Kristian er der støtte at hente. Han udnytter hele tiden situationen til sin egen fordel, og for at det ikke skal være løgn, så er veninderne i skolen veninder, når de er værst, intrigante, drillende og mobbende. Det er næsten ikke til at bære. Og det kan Britt da heller ikke. Hun drives til sidst så langt ud, at hun helt opgiver at tro på noget godt i tilværelsen og bliver alvorligt syg indlagt på et hospital.

Heldigvis er der to personer, der hjælper Britt i hendes vanskelige situation, nemlig kvinden Elvira Lund, der selv ved, hvad det vil sige at være udskudt og ramt af samfundets fordomme - hun får et barn med en mand, der ikke vil være ved, at han er faderen - og skolekammeraten Håkon. Britt oplever for første gang i sin tilværelse to sikre holdepunkter, og at nogen bryder sig om hende og har behov og lyst til at være sammen med hende.