I Dagen, der forsvandt (1983) bor Willem alene med sin far. Pga. faderens manglende omsorg og opmærksomhed, laver Willem sin egen fantasiverden, men samtidig har han en skræk for ikke længere at være synlig. En skræk, der samtidig kan være blandet med ønsket om at forsvinde helt.
Et ønske, der i romanen Vinterstedet bliver ført længere ud, idet hovedpersonen Andreas tager ud til familiens sommerhus - ’Eden’ - angiveligt for at begå selvmord. Så langt når Willem ikke ud, men Peter Pan-figuren lokker med Aldrig-Land, der er en parallel til Peter Pans Never-Never-land. Willem opdager, at han i sin usynlighed ikke er alene, for det vrimler med usynliggjorte børn. Fantasiverdenen hjælper ham imidlertid til at forstå sig selv og bryde sin isolation og træde frem og sige: Her er jeg.
Det er igen usynlighedsmotivet, der er det helt store centrale tema i Dagen, der forsvandt , der er en fascinerende og flot lille roman. Man aner, at noget må have forandret sig - eller vil forandre sig!