Hvis børn var uden drømme...

Skriget fra junglen (1989) er en tyk og mærkelig roman om en skør børnepsykolog, som tager drømmene fra børn for at kunne anvende dem til et livsfarligt våben. Børn bliver lykkeligere uden drømme, siger han, men sådan er det naturligvis ikke. En dag begynder en jungle pludselig at vokse op i Oslo. Den svæver nogle centimer over jorden. En del børn og nogle voksne går ind i den, mens andre støder imod en kold, hård mur.

Junglen breder sig, og der oprettes evakueringspladser rundt om i storbyen. Både videnskabsmænd og politikere forsøger at løse gåden, der kommer katastrofehjælp - tæpper og telte - fra andre dele af verden. Det er den helt omvendte verden - og lidt flovt, synes politikerne. Det viser sig, at junglen er udsprunget af børns drømme og fantasier, der selvfølgelig ikke kan holdes i ave.

Bogen har undertitlen En filmroman og er opbygget som en TV-serie med korte klip fra en scene til en anden. ’Rollelisten’ er fyldt med filmstjernenavne og bogpersoner. Også Tarzan spiller - selv om han er usynlig - en vigtig rolle i bogen.

I bogen beretter Tormod Haugen også om et folk ved navn Zhahdinerne, der glemmer, at deres liv er en forlængelse af barndommen. Det bliver årsag til både personlig ulykke, uhæmmet træfældning, krig og andet ondt. Zhahdinerne glemmer, at man bør vise respekt for andre, men for at kunne forstå andre, være medfølende, er det nødvendigt at bevare barnets følelser.

En af personerne i Skriget fra junglen , en ældre kvinde, der hedder Loretta Jacobsson, opdager en nat, hvorfra hendes skyldfølelse kommer. Hun drikker hver morgen en øl, og det er hendes store hemmelighed, som hun er flov over. En aften - da hun er lidt ude af sig selv - tager hun en ekstra pilsner og hører pludseligt moderens røst: Mådehold er bedst!

Og det får Loretta til at gøre op med sin mors mådeholds-filosofi og sin egen skyldfølelse. Det bliver begyndelsen til hendes udvikling til en meget mere levende og modig person, end hun nogen sinde tidligere har været.