I Øglerne kommer (1993) er hovedpersonen den næsten 12-årige Tim, der som alle Tormod Haugens hovedpersoner er næsten seismografisk sansende. Han lever sammen med sin mor - faderen forsvandt pludseligt ud af deres liv for fem år siden - men Tim føler, at et eller andet er helt skævt. Der sker små og underlige begivenheder i hans og moderens ellers så rolige dagligdag. En ven ændrer sig radikalt - og forsvinder, og en fremmed mand dukker op og lejer sig ind hos moderen. Vejret er underligt, heden trykkende. Det er som om, at en ny jungle er ved at vokse frem.
Og der er vitterligt en ny regntid på vej. Også fortidens store dyr, de store øgler, er på vej tilbage. Det viser sig, at alle de beboere i området, der har en længsel efter at kunne magte at være bedre over for andre mennesker, har forandret sig til øgler, der er befriet for alle voksenverdenens snærende og begrænsende bånd. Et tema, der som nævnt tidligere går igen i næsten samtlige Tormod Haugens bøger.
Der er mange lag i Øglerne kommer, men det essentielle, nemlig at lukke døren til barndomslandet med et kæmpe ur-brøl og antydningen af, hvordan ’det nye land’ ser ud, er fornemt beskrevet. Det er en flot bog om at finde ind til det essentielle i tilværelsen - og i sig selv!!