Med de tre poetiske - og herlige - fortællinger om Gloria, Georg og Edvard viser Tormod Haugen en helt ny side af sig selv - og så alligevel ikke. Det er stadigvæk børnevinklen, han ser tingene ud fra, det fryde- og smertefulde ved den spirende forelskelse og kærlighed i børnenes univers, der vender op og ned på alt!
Georg og Gloria (og Edvard) - en fortælling om kærligheden (1998) handler om den allerførste spæde kærlighed. Georg elsker Gloria, men Gloria ænser ikke Georg. Hun ser kun Edvard, seje, flotte Edvard. Først da Georg næsten har opgivet, sker der noget. Edvard fyrer en sand lammer af til Gloria: Som om jeg kunne falde for en der var så grim. Georg griber modigt ind (mod overmagten), og får tørre tærsk af Edvard, men Hun (Gloria) tog forsigtigt hans hånd. Han slap den ikke.
I Hjerte og smerte (og Taj Mahal) (1998) bliver Georg og Gloria kærester, men det er ikke helt nemt med den kærlighed, for hele tiden er kæresteforholdet dirrende og følsomt, men også modstridende og paradoksale følelser sniger sig ind i forholdet - og ikke at forglemme: det første kys:
De gik tavse lidt.
Månen skinnede, stjernerne lyste,
de var alene i parken.
Glorias hånd var varm i Georgs hånd.
Georgs hånd var varm i Glorias hånd.
De standsede.
Georgs læber var tørre.
Gloris læber var bløde.
Så gik de videre.
Hellou og gudbai (og efterårets regn) (1999) er tredje bind. Georg og Gloria har stadig kun tanke for hinanden, men kærligheden testes med jævne mellemrum. Den slides, det bliver efterår. For altid, siger Gloria. I evighed, siger Georg, men hvad sker der? Han plejer at sige i AL evighed ! Et møde mellem Gloria og Georg kikser - så pludselig skete der noget, der ikke var til at forklare.
Georg sendte brevet gennem sit hjerte,
forsigtig gennem regnen
mod Glorias vindue.
Gloria lod hjertet bære papiret ud gennem vinduet
gennem parken, under månen
mod Georgs vindue.
Pludselig fyldte skyerne himlen.
Stjernerne slukkedes.
Månen trak sig tilbage.
Regnen begyndte igen,
slog mod vinduer og asfalt,
æbletræer og ribsbuske,
ramte en forpjusket hund og endnu én,
og opløste brevene, der var på vej
fra vindue
til vindue.
Det er næsten ikke til at bære, men sådan er kærligheden altså også, og den - og børn og andre barnlige sjæle - har Tormod Haugen en fantastisk indsigt i.
Og så er det værd at huske Lilian Brøggers fornemme, indfølte og geniale illustrationer, der meddigter, fortolker og løfter de tre poetiske bøger.