Serien om Vesterbæk består indtil videre af fire bind: én novellesamling og tre romaner (og der er planlagt endnu et bind i serien). Serien kaldes også Tarot-bøgerne, fordi de er inspirerede af de såkaldte tarotkort, som er et ældgammelt, okkult kortspil, der bl.a. bruges af spåmænd og -koner.
Det første bind i serien, Dyret – Apokalypser, er Jacob Hedegaard Pedersens debut. Bogen er en ambitiøs novellesamling, som består af 22 historier, og hver enkelt historie er inspireret af ét af kortene i ”Den store Arkana”, som er en del af et sæt tarotkort.
De 22 historier er meget forskellige, og Hedegaard Pedersen bevæger sig hjemmevant i adskillige genrer – som der står på bagsiden af bogen, ”Det er gys og realisme, fantasy og realisme, science fiction og realisme”. Som det gælder for Hedegaard Pedersens øvrige forfatterskab, er det altså især de fantastiske genrer (horror, fantasy og science fiction), der trækker.
Flere af historierne er meget grænseoverskridende, idet de indeholder ekstreme skildringer af vold og sex – ligesom amerikanske Bret Easton Ellis’ kontroversielle roman American Psycho, som også har været inspiration for ”Dyret”. For flere anmeldere var dette for meget: Jyllands-Postens anmelder skrev, at bogen gav ham kvalme; han kaldte den en ”led bog”. I et interview med Weekend-Avisen forklarede forfatteren dog, hvorfor flere af historierne er så ekstreme: ”Vold og sex er de virkemidler jeg bruger til at fortælle historien med. At neddæmpe det ville være at legalisere det – læseren ville ikke væmmes, ikke lade sig gå på af det.”
Den anden bog i serien, Gravskrifter , foregår i den lille by Vesterbæk. Politifolkene Evald Thomsen og Bjarne Ziel sendes ned til havnen, hvor en ung kvinde er fundet myrdet. Det grusomme mord er dog blot starten på en række ekstremt voldelige drab, som ryster den ellers så stille by. Gravskrifter starter (næsten) som en nogenlunde almindelig krimi, men bag realismen lurer hele tiden okkulte kræfter ... og havde politifolkene vidst, hvad de blev rodet ud i, var de nok blevet under dynen den dag!
22100319
Tredje bog i serien, Flugten fra, foregår ligeledes i Vesterbæk. Kæresteparret Stig og Karen er vendt hjem efter nogle års ophold i USA, hvor Stig har uddannet sig til arkitekt. De bor midlertidigt hos Stigs forældre, og mens Karen hurtigt finder et job, er det sværere for Stig at få arbejde. Det fører til kurrer på tråden mellem de to, og snart slår Karen op. Stig skejer ud med sin gamle ven Niels, og de to beslutter at flytte sammen i en lejlighed i Århus. Her får Stig nye oplevelser og nye venner, men der er noget underligt ved det tomme værelse i lejligheden ...
”Flugten fra” byder på et gensyn med flere personer fra tidligere Vesterbæk-historier. Hovedpersonerne, og især Stig, kendes bl.a. fra novellen ”Tålmod” i Dyret. Romanen starter meget roligt, nærmest søvndyssende, og vi skal et godt stykke over halvvejs ind i bogen, før historien for alvor tager fat. Den første halvdel er en virkelighedstro skildring af to unge menneskers parforhold og især Stigs tanker og overvejelser omkring dette, mens anden halvdel af romanen portrætterer Stigs liv som ungkarl. Romanen giver et fascinerende billede af ungdomslivet sidst i halvfemserne, og forfatteren beskriver med dygtighed den stille desperation – ensomheden, dekadencen – som ofte følger med dette liv. Men udover at være en dygtigt udført samtidsskildring og et præcist generationsportræt, er romanen en psykomorderroman med et blidt strejf af noget overnaturligt. Hedegaard Pedersens dystre tilbøjeligheder som forfatter fornægter sig altså ikke. Hans Århus er et letgenkendeligt Århus, ligesom hans personer er letgenkendelige typer, men der er alligevel noget galt. Der er ligesom sprækker i byen, og sprækkerne bliver kun større og mere synlige, efterhånden som Stigs virkelighed begynder at smuldre.
I fjerde bog i Vesterbæk-serien, Den gamle biograf, skal den gamle biograf i Vesterbæk til at genåbne, men under premieren begås et mystisk mord – den myrdede findes tappet for blod foran lærredet, og der er ingen spor af blodet på gerningsstedet. Det er ikke første gang, det sker i biografen: før Anden Verdenskrig, da biografen åbnede, fandtes også en kvinde myrdet og drænet for blod. ”Den gamle biograf” er en kollektiv roman, som introducerer os til mange forskellige personer, hvis liv i forskellig grad bliver vævet sammen. Romanens personer har alle Vesterbæk tilfælles, men de lever i forskellige tider, og romanen udspiller sig dels i 1800-tallet, dels før og under Anden Verdenskrig, og dels i 1990erne. Der er gensyn med flere personer fra tidligere Vesterbæk-historier, bl.a. politimanden Evald Thomsen og avisredaktøren Clas Clemmentsen. Men den egentlige hovedperson er Vesterbæk, og vi får her et spændende indblik i byens vækst fra søvnig soveby til industrialiseret, geskæftig – og hjemsøgt soveby! Denne roman, som det tog Jacob Hedegaard Pedersen halvandet år at skrive, er dels en overnaturlig krimi, dels fragmenter af Vesterbæks fascinerende slægtshistorie.
Vesterbæk er Jacob Hedegaard Pedersens opfindelse, ligesom byen Derry er Stephen Kings opfindelse, eller som Twin Peaks er David Lynchs opfindelse. Og ligesom hos forfatterens forbilleder, er der noget helt galt i Vesterbæk – som det fremgår af det følgende citat fra Gravskrifter, hvor politimanden Bjarne betragter et mishandlet mordoffer: ”Jeg ser ned på kødet på jorden. Det her er ikke Vesterbæk. Det her er ikke den by jeg kender ud og ind og er vokset op i. Det er ikke her, jeg har været barn. Og dog. Måske er det her Vesterbæk. Det virkelige, ægte Vesterbæk, som jeg blot har lukket øjnene for. Det Vesterbæk, der lever og ånder gennem død. Måske er det en Dødens stad, jeg har viet mit liv til at beskytte. En beskyttelse, som den ikke ønsker.”