Fladt og dybt

Samme slags indbydende forside som til Evige Bjerg har Irene Hedlund brugt til flere andre af sine billedbøger, og i dem ses også andre eksempler på hendes leg med billedsproget. Den illusion af realistisk tredimensionalitet i billedet, som hun skaber ved at lægge billedrammer ind over en baggrund bryder hun igen ved at lade to- og tredimensional billedlogik støde sammen som små knaldperler rundt om i billedet.

På forsiden af Evige Bjerg var det en fugl, der selvom den sad i baggrundens bambuskrat, blev forgrund i forhold til det billede, der var lagt ind som mellemgrund ovenpå baggrunden. Umuligt efter tredimensionale regler, men logisk når man betragter hele billedet som fladt.

På forsiden af Den grådige kat giver den indlagte ramme og dens blå indhold dybde i forholdet mellem katten og billedbaggrunden, men selve rammen er tegnet som flad.

Alligevel kan fem frække mus både ligge og gå på rammen, som om den alligevel har dybde, og en af dem er endda i stand til at sno sin hale ind mellem ramme og indhold og rundt om rammen, så man må spørge sig selv, hvilket forhold den ramme egentlig har til sit indhold? Svaret må blive, at det er et, der ihvertfald ikke er kendt fra den almindelige virkelighed, hvor fladt er fladt og dybt er dybt og rammer normalt ikke lader sig skille fra deres indhold af en selvbevidst musehale.

Som man kan se af ovenstående eksempler slipper Irene Hedlund afsted med at lege med paradokser og bruge en hel del surrealistisk logik i sine billeder, uden at de af den grund kommer til at anfægte tilskuerens fornemmelse af tryg forankring i en venlig, velkendt verden. "Mine billeder er surrealistiske på en meget børnevenlig måde", siger hun. Med det lune i hendes enkle, bløde streg og varmen i farverne bliver det surreelle i hendes billeder til en morsom og fantasifuld udvidelse af virkelighedens muligheder.