- Copyright: Irene Hedlund
Irene Hedlund har en særlig forståelse for børn med læsevanskeligheder, fordi hun selv i skolen havde problemer med læsning. Noget der i øvrigt blev medbestemmende for hendes valg af karriere.
"I folkeskolen blev det meget tidligt konstateret, at jeg var ordblind, og mine matematiske evner var heller ikke noget at råbe hurra for. Til gengæld opdagede jeg hurtigt, at jeg var bedre til at tegne end de fleste andre elever, og at det var her, mit styrkeområde lå. Jeg drømte derfor meget tidligt om en karriere i den retning."
Letlæsningsserien Lærke og Jeppe betegner ved den vægt, der er lagt på billederne, en afgørende fornyelse af genren. De har tegneseriens appel, men ligner stadigvæk ´rigtige´ bøger.
"I Jeppe-Lærke bøgerne har jeg brugt alt det, jeg har lært gennem 12 års illustratorarbejde. Selv om teksten er en realistisk hverdagsskildring af to børns oplevelser gennem et år, fik jeg både tid og rum fra forfatter og forlag til at bruge min fantasi - og ikke blot gengive tekstens virkelighed.Det var helt bevidst, at jeg ville benytte mig af tegneseriens virkemidler og samtidig tilføre illustrationerne ´mystiske´ figurer, der lever deres eget liv, og som ikke har noget som helst med bogens egentlige handling at gøre. Den svage læser, for hvem det kan være noget af en opgave at læse en hel side, kan så hvile øje og tanke ved at gå på jagt efter disse figurer, inden han igen går i gang med den anstrengende læseproces."
Og på en sjov måde gør billederne selv opmærksom på, at tekst og billede taler hver sit sprog, med eftertryk på taler. Disse billeder insisterer nemlig på at tale. I næsten hvert eneste billede er der talebobler, men de er fyldt med billeder, ikke med ord. F.eks. er Lærkes lillesøster ofte udstyret med en taleboble med en sigende isvaffel indeni.