Kongens hjerte

Citat
”Du skal spørge, hvorfor du måtte komme med.
Han svarede ikke.
Du har jo ingen sår, sagde hun.
Jeg føler mig så gammel, sagde han.
Hun lå stiv ved siden af ham, og han forstod ikke, hvorfor han havde sag det til hende.
Skal du dø?
Nej, sagde han.
Alle, der er gamle, skal dø, sagde hun.
Nej, sagde han. Sådan er det ikke.
Jeg skal dø, sagde hun.
Nej. Du bliver rask.
Men skal dø?
Nej, sagde han.
Det sagde du.
Han svarede ikke.
Du skal dø, sagde hun så koldt og roligt, at han gøs. Det ved jeg.
Nej, sagde han. Jeg skal ikke dø.”
”Kongens hjerte”, s. 108.

I Norge kalder man de 400 år, de var underlagt den danske trone, for danskertiden eller 400-årsnatten. Handlingen i Gaute Heivolls roman ”Kongens hjerte”, 2011 (”Kongens hjerte”, 2013), udspiller sig hen i mod slutningen af den meget lange nat, nemlig i 1775.

Her sejler den danske kongelige kirurg Hendric Deegen afsted til Norge for at hente tolv patienter med den mystiske radesyge (en samlebetegnelse for hvad man i dag kender som syfilis og spedalskhed). De syge skulle tilbage til København for at blive behandlet, for epidemien var ved at løbe løbsk i Norge.

Oven på den sande historie skriver Gaute Heivoll et portræt af en helt ung pige og hendes far, der er med på skibet. Det er pigen, der er syg, og faren forstår ikke helt, hvorfor han skal med på rejsen, men bange anelser om smitte melder sig, som bogen skrider frem. Faren bliver da også indlagt og isoleret fra sin datter på hospitalet i København. Hun bliver helbredt, men på vejen tilbage opdages farens sygdom, og han dør, kort før de når land. Han har udført sin vigtigste opgave ved at redde sin datter.

29732167

Historien er fortalt i bundet tredjeperson, dvs. det er farens indre monolog, vi følger, når forholdet mellem ham og hans datter ikke vises frem i helt korte replikvekslinger: ”Hvad kan du se, sagde pigen. Det er et skib, sagde han. Et skib? Ja. Jeg er bange, sagde hun. Jeg skal med, sagde han.” (s. 26).

Men den syge pige sover det meste af tiden, så man er meget inde i hovedet på faren, mens de begge ligger i lasten af et mørkt skib fyldt med andre syge. Det hele bliver til en meget smuk form for feberskrift, hvor døren imellem drøm og virkelighed står pivåben. Det bliver til en roman, der handler om, hvordan man holder vanviddet på afstand, fordi man bliver nødt til det for sin datters skyld.

Det er den nære historie, der udspiller sig midt i den store historie, der er den moderne medicins spæde fødsel her i Norden. Behandlingen af radesyge var nogle af de første eksempler på systematiseret behandling og førte til etableringen af de første hospitaler i Norge.