Canzone

Klaus Høeck har skrevet adskillige sonetter (rimede digte på 14 linjer) f.eks. i ”Pentagram” fra 1976 og adskillige sonetkranse, som nu ”Canzone” (1981), hvori en dobbelt én af slagsen (først forlæns, så baglæns) indgår. 

Det klareste eksempel på brugen af sonetkransen i nyere dansk litteraturhistorie er Inger Christensens ”Sommerfugledalen” (1991), men mens Christensen bruger sonetskemaets regelrette organisationsstruktur som et kunstens gyldne snit i virkeligheden, bruger Høeck sonetten anderledes ufortrødent og håndværkeragtigt. Høeck udnytter ligesom i ”Ulrike Marie Meinhof” krans-konstruktionen til at afmontere det enkelte digts og det enkelte vers’ autonomi. Høeck bryder bl.a. linjerne abrupt midt i ord og lader ordrester blive stående ufærdige tilbage i digtene. Sliddet med at mingelere stavelserne og systemerne på plads er således ikke bortredigeret men tværtimod fremstillet som en ekspliciteret del af den endelige tekst.

24815587

Undertitlen ”Digte fra Nørrebro” henviser til ”Canzone”s fremhævede lokalisering på det, der for 30 år siden vitterligt var Københavns stenbro. Man får et socialrealistisk og historisk men også muntert og afvæbnende indblik i, hvordan den omfattende sanering af bydelen i slut-halvfjerdserne tog sig ud for en typisk beboer med daglig gang på socialkontoret, alkoholmisbrug og ideologikritisk kampgejst – slet og ret i ”kendsgerninger her på Nørrebro”. 

Som så mange andre steder i Høecks oeuvre bruges digtningen i et realpolitisk ærinde, dog begynder man her at ane en mindre skråsikkerhed, der kommer til at kendetegne det sene forfatterskab. I ”Canzone” vil Høeck ikke desto mindre fremvise de sidegader, velfærdssamfundet ikke vil se på: ”Kom ud til Nørrebro, kom herud og se”, som læseropfordringen lyder. Man kan sige noget tilsvarende om ordresterne, som digteren insisterer på at medtage i poesien: ”Det mest konkrete i mine/ digte: affaldet, omkostningerne/ vil man ikke kendes ved, forstår man ikke, præcis som i samfundet” (s. 134).

Citat

”I Ravnsborggade ligger bistandskonto

ret gult som et vinteræble. Jeg har min

army-cap på og føler mig i fin

form i dag, nybarberet og helt ro

 

lig i øjeblikket. Der er ingen problemer.

Efter en ti minutters samtale

om Hölderlin, Novalis og Rilke

med socialrådgiveren bevilger

 

han rutinemæssigt det sædvanlige

beløb plus otte hundrede kroner

til en ny seng. Det er en glimrende

 

institution, vedstår jeg åbent. Men

Gud ved hvordan det egentlig går ham, der

ikke kender tyske digtere?”

 

”Canzone”, s. 126.