Den gamle mand og hvalen

Citat
”Den gamle mand så forskrækket ind i det store blå øje. Han så at hvalen havde levet mange år i havet. Havets hjerte, tænkte han, havets hjerte sidder fast på min strand.”
”Den gamle mand og hvalen”, s. 19.

Stian Hole debuterede som børnebogsforfatter med billedbogen om den gamle mand Cornelius, der bor langt mod nord og hvis eneste selskab er hans kat, de forbipasserende krydstogtgæster, der vinker ind til ham fra havet og hans årelange fjendskab med broderen Halvor.

”Den gamle mannen og hvalen” fra 2005 (”Den gamle mand og hvalen”, 2015) er umiskendelig Holesk i stemningen. Cornelius er en samler og en enespænder, han følger årets gang med en selvfølgelighed, der kommer fra et langt liv. En dag finder han en hval, der er strandet i sandet. Han gør, hvad han kan, for at få den tilbage i havet, men hans kræfter er spildte. Til sidst ringer han til Halvor, og sammen går de i gang med at hjælpe hvalen tilbage i havet. Brødrene arbejder i flere dage, og da det endelig lykkes at få hvalen tilbage ud i havet, er det ikke kun hvalen, de har reddet, men også deres venskab.

Hvalen har ”levet mange år i havet” (s. 19), og ligeså har Cornelius og Halvor været uvenner i mange år, adskilt af havet på hver sin strand. Hvalen får Cornelius til at mindes barndommen: ”Han sad sammenkrøbet helt tæt på hvalen og hørte lydene, så farverne, og han mærkede Halvor sidde ved siden af sig, og han kunne ikke holde op med at græde” (s. 30).

51640403

Hvalen bliver et symbol på konflikten mellem Cornelius og Halvor, og derfor må brødrene sammen løse opgaven med at få den tilbage i vandet. I flere interviews har Hole beskrevet, hvordan han oplever, at minder kan blive fremkaldt gennem fysisk sansning, ligesom det sker for Cornelius: ”Sanserne husker bedre end mig. De kan genfinde en stemning eller hente minder frem, og så kan der ske noget spændende i skæringspunktet mellem hukommelse, drøm og fantasi.” (Anita Brask Rasmussen: Ideer vokser ligesom planter. Information, 2015-03-27).

Titlen på bogen er en reference til Ernest Hemingways roman ”Den gamle mand og havet”. Historierne har nogen lighedspunkter, men det er også let at se, hvordan Hemingways minimalistiske skrivestil har været en inspiration for Holes forfatterskab. Der bliver ikke givet ved dørene: hvorfor blev Cornelius og Halvor uvenner? Det var noget med en kvinde, men er det mon hele historien?