Når det værste sker

Hvis det værste skulle ske er titlen på en af Bo Holmbergs bedste bøger. Historien udspiller sig da det 19. århundrede bliver til det 20., og vi følger en familie, som består af en mor og seks børn. Faren døde kort forinden historiens begyndelse; han var skovhugger og blev knust under et træ. Og nu må resten af familien forsøge at fortsætte, men det kan være svært at få arbejde, og moren er alvorligt syg. Da hun dør, må de ældste børn forsørge sig selv og deres små søskende ...

Hvis det værste skulle ske handler om en families liv og overlevelse, om håb og ansvar – og om det frygtelige, som kan ske – og som sker. Gang på gang.

Men selvom fortællingen er både trist og hjerteskærende, er den også livsbekræftende og trøsterig; ikke mindst fordi romanens personer arbejder så hårdt for at opnå deres drømme og kæmpe mod skæbnen, selv når det hele ser mest dystert ud.

Denne stærke blanding af det mørke og det lyse findes i flere af Bo Holmbergs romaner, fx Tyvens datter , som handler om Kerstin på knap 15 år og hendes mor og små søskende. Kerstins mor, Anna Ersdatter, er dømt for tyveri og skal piskes offentligt. Kerstins far var soldat og er død, og den lille familie forsøger at overleve i en svensk landsby i midten af 1700-tallet. Således ser Anna sig nødt til at stjæle fra andre, hvis føden skal slå til – tilsyneladende, i hvert fald. For Annas hænder vil ikke forholde sig i ro, og det er ikke kun livsnødvendige fornødenheder, som hun stjæler. Kerstin påtager sig i høj grad ansvaret for at holde liv i familien, og det lykkes hende at få arbejde på en gård, så de kan klare endnu en vinter. Hendes mor bliver imidlertid atter dømt til offentlig piskning, og stemningen i landsbyen er i forvejen vendt mod familien; især er lensmanden Stenberg stærkt optaget af at få Anna ned med nakken. Dog sker det glædelige, at Kerstin møder en sød fyr, Erik, som bliver hendes kæreste. Det viser sig imidlertid, at Erik er lensmandens søn, og lensmanden er ikke begejstret for at sønnen omgås »tyvepak«. Anna dømmes igen for tyveri, og denne gang er straffen hængning. ...

Tyvens datter bygger på historiske hændelser og giver et fascinerende indblik i hvordan livet var i en svensk landsby for 250 år siden. Historien handler om at finde sig selv, om at klare sig gennem vanskeligheder og overleve trods særdeles hårde kår. Og så handler den om kærligheden, og om hvordan kærligheden kan give styrke til at overvinde de bitreste skuffelser og de mest uoverkommelige problemer.

Visdrengens bror er også en historisk roman. Vi er i Sverige i 1674, og heksejagten er på sit højeste. Drengen Olof møder sin storebror, Johan, efter at de to har været adskilt i to år. Dengang blev deres mor sat i tugthuset for tyveri. Nu er Johan blevet visdreng, og lever af at udpege hekse og troldkarle. Han ser »Fandens mærke«, stigma diaboli, i panden på troldfolk, som henrettes derfor. Johan opfordrer Olof til at blive visdreng, men Olof kan ikke se nogen mærker i folks pander. Han skuffer sin bror og stikker derfor af. Snart møder han barndomsveninden Lisbet, som også er på flugt, idet hun er blevet udpeget som heks. De to drager mod byen Härnösand, men farerne er mange – især for »hekse«, men snart også for visbørn og deres familier. For hvad nu, hvis visbørnenes »evne« i virkeligheden er falsk?

Den dystre og betagende roman er baseret på virkelige hændelser, nemlig hekseprocesserne i 1600-tallets Ångermanland i Nordsverige.

Natmandens søn foregår ligeledes i Ångermanland, dog i midten af 1800-tallet. Anders, en ung fyr hvis forældre døde af sygdom da han var seks år, tjener på en gård. Livet på gården er ekstremt hårdt og ydmygende, især fordi karlen Seibrandt misbruger Anders. En dag bliver det for meget, og under et overgreb slår Anders karlen ned med en sten. Anders ved ikke om Seibrandt er død, og han ser sig nødt til at flygte. Han møder en gruppe rejsende, som viser sig at være tatere, eller sigøjnere. Han bliver en del af gruppen og snart en del af familien, men de omflakkendes liv er hverken nemt eller ærbart, idet de udstødte tatere bl.a. ernærer sig ved hesteslagtning og kastration af heste; disse jobs er der ellers ingen, der vil tage sig af. Desuden stjæler gruppen mad og andet for at overleve.

Anders bliver dog hos gruppen i et års tid og bliver som en søn for natmanden Edvard – han kaldes natmand, fordi hans arbejde er ugleset og må udføres om natten. Men hvor hører Anders til, og ønsker han i det hele taget at være en del af taterfamilien og deres lyssky livsstil?

Natmandens søn handler om hovedpersonens hårde og ydmygende liv. Den handler også om at være udstødt og om at høre til eller ej, og så handler den om Anders’ forsøg på at ændre sin skæbne og forme sit liv, som han ønsker det. Men nemt er det ikke.

Lignende temaer findes i den korte historiske roman Røverbanden på bjerget , som handler om den unge Per og hans ludfattige familie. Pers søster har været forsvundet i to måneder, men vender nu hjem. Hun har været bortført af røverne på bjerget; en lille gruppe skruppelløse mænd, som terroriserer landsbyen og indkræver tiende og vejtold. Per beslutter at gøre noget ved sagen, så han opsøger røverne for at uskadeliggøre dem. Så kan hans familie måske få respekt blandt bønderne: de er tatere – lidt mørkere i huden – og derfor uden for fællesskabet. Men selvom røverne ikke er sådan at bide skeer med, lykkes det tilsyneladende Per at narre dem ...

Denne historie handler således også om at være udenfor, om fordomme og det hårde liv. Og om hvor svært det kan være at vinde respekt og accept, blot fordi man ser anderledes ud.

”Jeg skriver ofte om børn på samfundets bund, og de problemer, de kommer ud for. Som regel er det jo sådan, at de trods et vanskeligt udgangspunkt alligevel får det lidt bedre.” Således svarer forfatteren på spørgsmålet om, hvorfor der sker sådan nogle grusomme ting i mange af hans historier. ”Desuden interesserer jeg mig for forbrydelse og straf i fortiden. Hvordan man straffede mennesker siger en hel del om tiden. Derudover er det jo sådan, at en fortælling bør indeholde lidt dramatik.”