Kamilla Hega Holsts roman ”En kærlighedshistorie” er et minimalistisk fortalt hverdagsdrama, som overrasker læseren med et særligt kærlighedsmøde. Romanen ”Sort” blander genrerne dokumentarisme og fiktion, og romanen indeholder bl.a. dokumenter og billeder fra forfatterens egen opvækst og hendes fars sygejournal, selvom hovedpersonen Sanne er en fiktiv karakter.
Om sammenblandingen af fiktion og virkelighed siger Kamilla Hega Holst: ”Der er et slægtskab hos en stor del af tidens forfattere i bestræbelsen mod beskrivelse af levet liv, at nå så tæt på noget virkeligt som muligt. Den bestræbelse deler jeg om end ikke i en decideret opløsning af begreberne fiktion og virkelighed, men nærmere en undersøgelse af begreberne.” (Jesper Stein Larsen: Romanfigur bag læserbreve. Jyllands-Posten, 2010-12-07).
I både ”En kærlighedshistorie” og ”Sort” tematiseres et begær, som afviger fra normen, hvor den unge krop er det attraktive. Romanerne beskriver tiltrækningen af den gamle krop, de fede og det groteske, og kropsvæskerne flyder: lort, bræk, modermælk, tis, blod og sved. Temaer i romanerne er det begær, som er anderledes end normen, fødselsdepression, tab, sorg, fravær og ensomhed. Romankaraktererne fremstår på nogle punkter umodne og lever nærmest i deres egen lille tidslomme, hvor verden udenfor er noget, der driver forbi, og som de ikke kan eller vil deltage i.
Kamilla Hega Holst forklarer selv, hvorfor hun er optaget af at skrive om det anderledes begær: ”Når der findes den afvej, som Sanne repræsenterer, så er det jo pludselig til debat, hvad der er smukt og normalt. Der er andre muligheder. På den måde er verden til forhandling. Og så kan man i princippet forestille sig alt muligt, alt anderledes, og det er en tanke, der gør mig begejstret.” (Jesper Stein Larsen: Verden til forhandling. Jyllands-Posten, 2012-04-03).
Forfatteren er desuden optaget af, hvordan sproget er et magtmiddel, og hvordan hun forsøger at rense det i skriveprocessen for at komme frem til noget andet. ”Jeg føler, at sproget kan overmande mig, og jeg mener det ikke positivt. Sproget er en ekstrem magtfaktor, som kan spinde os ind i et meget idealiserende slør, som vi så kan lægge ud over verden (…).” (Jesper Stein Larsen: Verden til forhandling. Jyllands-Posten, 2012-04-03). For forfatteren handler det om at komme bagom sproget eller midlertidigt undslippe sproget. Døden og orgasmen kan sætte en (midlertidig) stopper for sproget og kontrollen, så karaktererne oplever et fald ned i noget sort og ukontrollabelt, som titlen ”Sort” hentyder til.
Ifølge forfatteren selv tager romanen ”På træk” udgangspunkt i hendes egne livserfaringer og går tæt på hendes egen familiehistorie. Så tæt, at forfatteren har følt sig ramt af dårlig samvittighed og spekulationer om, hvorvidt hun udleverer nogle familiemedlemmer mere, end de bryder sig om. Kort før udgivelsen skrev hun derfor en kronik i Politiken, hvor hun afviser, at der er tale om et 1:1 forhold mellem liv og skrift: ”Jeg kalder den bog, jeg har skrevet, for en roman. Jeg føler mig ikke forpligtet over for virkeligheden, når jeg skriver. Min forpligtelse er over for teksten, at få den til at fungere, gøre den levende, og min erfaring er, at jo tættere jeg skriver på mit eget liv, jo større intensitet og autenticitet formår jeg at skabe i min tekst.” (Kamilla Hega Holst: ”Hvad laver morfar i Pattaya?” Politiken, 2015-03-11).
Idéen til romanen opstod ud fra en undren over den relation, som forfatterens morfar har til en thailandsk kvinde og som ligner relationen i ”På træk”. Sammenblandingen af økonomi og kærlighed udfordrer den romantiske forestilling om, at kærlighed og parforhold er noget, som er uafhængigt af kapital. Alligevel er forholdet mellem morfaren og Mali det, som fremstår mest harmonisk i ”På træk”.