Knud Holsts første novellesamling, ”Dyret” fra 1963, indeholder 16 noveller fordelt på fire dele. Novellerne har det selvoplevede nordjyske provinsliv som baggrundstæppe. Ofte er det barnets eller teenagerens mere åbensindede og sansebetonede verdensopfattelse, der er udgangspunktet for fortællingerne, og fortællingerne kredser om skelsættende oplevelser og overgangsfaser, om den spirende seksualitet og om den gradvise indlemmelse i voksenverdenen.
Mange af novellerne foregår – som det også er tilfældet i mange af Holsts senere noveller – under besættelsen, som Holst selv oplevede som barn. I en af samlingens kendteste noveller, ”Nedstyrtningen”, følger vi en 11-årig dreng, som på vej hjem fra skole ser to tyske fly støde sammen og styrte ned et sted i en nærtliggende skov. Dagen efter tager han og faderen hen til ulykkesstedet og ser her de forkullede rester af flyene og deres besætning. Drengen tager oplevelsen til sig uden helt at forstå alvoren i den, og det er først som voksen, at han er i stand til at erkende det smertelige og traumatiske i det, han har set.
Far/søn-forholdet er et genkommende omdrejningspunkt, ikke mindst i ”Fasanen”, hvor en dreng modvilligt oplæres i at gå på jagt af sin fader. En dag overrækker faderen ham en betydningsfuld gave: et smukt, nyt jagtgevær. Beskeden er klar: Det er nu, sønnen skal vise sine evner, vise han er opgaven voksen. En rum tid tager sønnen rollen som jæger på sig. Han og faderen går ofte på jagt og deler vildtet imellem sig, men inden i drengen ulmer opgøret. Han kan ikke forlige sig med kravet om at tage livet af uskyldige dyr, og en dag tager sønnen sigte på faderen i stedet.
Den grundlæggende modsætning i ”Dyret” er mellem børne- og voksenlivet. Hvor den voksnes tilværelse er normstyret og affortryllet, sætter fantasien og det sanselige et afgørende præg på barnets verdensudsyn. Novellernes dynamik opstår ofte i sammenstødene mellem barnets verden og det ukendte og fremmede fra de voksnes markant anderledes virkelighed.