Genrer og tematikker

Jørn Lier Horsts krimier om politiforskeren William Wisting giver et detaljeret og realistisk indblik i, hvordan alvorlige kriminalitetssager bliver efterforsket samt hvordan hhv. politi og presse arbejder. Herudover illustrerer bøgerne, hvordan en sag påvirker de omkringstående, både de professionelle og privatpersonerne, der bliver påvirket af sagerne.

Bøgerne er skrevet i et enkelt og præcist sprog, med en stor brug af dialoger samt miljø- og personbeskrivelser. Persongalleriet er forholdsvist omfattende, og synsvinklen skiftende. Man følger både tankerne hos nogle af bipersonerne, f.eks. kvinden, der i ”Natmanden” finder et afhugget hoved, men først og fremmest dominerer Wistings tanker og følelser, ligesom også datteren Lines synsvinkel ofte optræder. De skiftende indre synsvinkler gør karaktererne troværdige og skaber en høj grad af identifikation. Identifikationen forstærkes af, at Wisting ikke er en typisk, hårdkogt helt, men derimod bliver personligt påvirket af de sager, han efterforsker. Wistings refleksioner, f.eks. om hans arbejdssituation og romantiske liv efter, at hans kone er død, fylder en del i bøgerne og tegner sideløbende med handlingen et portræt af en mand midt i sit liv.

På den måde fungerer bøgerne som to portrætter: Et portræt af en midaldrende mand med de bekymringer og spørgsmål til livsførelse, hans alder medfører, og som et portræt af et moderne, skandinavisk kriminalitetsmiljø og de udfordringer, som det giver politi og samfund, f.eks. i form af en flerkulturel befolkningssammensætning.

Bøgerne behandler forskellige temaer med forbindelse til kriminalitetsskildringen. Et tema er magt, f.eks. mediernes magt og de stærkestes udnyttelse af de svageste i samfundet. Herudover tematiseres og problematiseres forholdet mellem forbrydelse og straf, skyld og uskyld. Der gives ingen færdige svar på spørgsmålene, som efterlades åbne og dermed lader læseren bedømme og dømme de implicerede i sagerne. Som typisk for krimigenren er bøgerne bygget op som en gåde, der skal løses, og først i slutningen står det klart, hvordan det hele hænger sammen.