Samspillet mellem det almene og det specielle genfinder vi i Byen og verden, hvor Peer Hultberg i hundrede suverænt velskrevne kapitler følger skæbner gennem sin barndomsby Viborg.
Miljøet gengives med slående præcision, men byen bruges først og fremmest som eksempel på noget fællesmenneskeligt. Lidenskabens snørklede veje indad i tærende vanvid, de skuffede drømmes tunge gang frem mod selvmordets stumme forløsning, lykkens pludselige nedslag hos to, der tilfældigt møder hinanden - alt dét kunne sikkert findes og beskrives, overalt hvor der blot foreligger en verden, som er tilstrækkelig gammel og afgrænset til at yde det enkelte individ den modstand, der frembringer smerte og skæbne.
50659461
Alligevel giver det bogen en ekstra dimension, hvis man læser bogen som skønlitterær sociologi, en provinskrønike proppet med liv. Byen Viborg kendetegnes nemlig fra gammel tid af, hvad man kunne kalde ´borgerlig adel´, af frygtindgydende massivitet, selvtilfredshed og normtyranni, og Peer Hultberg er ikke den eneste danske forfatter, der har måttet sige byen et rungende tak for sidst.
At kalde Byen og verden nøgleroman vil være et alt for svagt udtryk. Den kendetegnes ganske enkelt ved skamløs indiskretion. Og dog må dens kynisme kaldes kærlig, og værket henregnes under kategorien: modernisme med et menneskeligt ansigt.
Hvad der gør romanen til så besættende en læseoplevelse, er den voldsomme spænding som Hultberg har skabt imellem stof og form, imellem massivitet og svæven. Bogen består af hundrede kapitler, hver især samlet om ét og kun ét menneskes skæbne, genskrevet og dermed blotlagt i en hastig talens strøm, uden afsnitsinddeling, men med talrige fascinerende skift i synsvinkel og sprogføring.
Jo tættere disse skæbner flettes ind i hinanden, jo tungere føles de. Men stemmen, der taler, byens evindeligt sladrende "vi", svæver med ubesværet lethed over kroppene, i en kunstnerisk form, en stiliseret smalltalk, kendetegnet ved maksimal musikalitet og rig sproglig variation. I en enkelt linie kan Hultberg lade stilen skifte leje, fra køkkenpludren til embedsmandsstil, eller den skildrede skikkelse kan pludselig give sig til at tale, ofte kun i halve, dunkelt antydende sætninger. Man læser langsomt og opmærksomt, for der findes gåder overalt, og stor er ens fryd ved at gætte blot én.
Læst under ét, som roman, danner bogens kapitler et rigt detaljeret kort over byen, betragtet socialt og mentalt. Læst som fortællinger på stribe åbner bogen døren ind til et psykologisk og eksistentielt skatkammer - et formeligt katalog over menneskelige dårskaber og lidenskaber. Og læst med den litterære tradition i baghovedet giver bogen dybe ekko-effekter, skrevet som den er af en internationalt belæst intellektuel med bagage fra klassikerne og mytologien.