Griske gummifarmere og hemmelige huler

Citat
“Hun var rasende på sig selv, det gjorde ondt, og hun var fortabt. Da hun satte sig op igen, skete der noget mærkeligt. Det vandløb, hun lå ved siden af, forsvandt bag et gardin af grønt. Mere end et gardin, en mur af siv og slyngplanter og oversvømmede træer. Men gennem denne grønne mur dukkede en kano op og kom lydløst hen mod hende som en båd i en drøm. Kanoen blev staget frem af en indianerdreng, der stod i forstavnen og styrede den roligt og afslappet, så vandet næsten ikke bevægede sig.”
Eva Ibbotson: “Rejsen til Amazonas”, s. 63.

“Journey to the River Sea” udkommer i 2001 (“Rejsen til Amazonas”, 2002), men dens plot tager afsæt i året 1910. Hovedpersonen er den forældreløse Maia, der bor på en engelsk kostskole, hvor hun har gode venner og udviser dygtighed og talent. Især er hun god til at synge. En dag får hun at vide, at man har fundet frem til hendes slægtninge, men at de bor på den anden side af Atlanten, nemlig i Brasilien, i byen Manaus. Maias værge beslutter, med Maias samtykke, at hun skal flytte til Brasilien.

Sammen med guvernanten Miss Minton, som hun også bliver gode venner med, rejser Maia til Manaus for at møde sine slægtninge, familien Carter og hendes to kusiner Beatrice og Gwendolyn. På den lange tur over havet møder Maia skuespilleren Clovis, en dreng på hendes egen alder der også skal til Manaus, og hun fantaserer om de fantastiske oplevelser, hun vil få i det fremmede land. Men intet er, som hun forventer hos familien Carter. De bor i en kold og utiltalende bungalow, Mrs. Carter går kun op i at holde huset fri for insekter, Mr. Carter bruger al sin tid på kontoret med at studere sin samling af glasøjne fra afdøde personer, og de to piger, Maias kusiner, tænker kun på sig selv, og er slet ikke interesserede i at være venner med Maia. Familien lever, som de ville have gjort i England, de bevæger sig ikke ud i junglen, som er lige uden for døren, de taler ikke med de indfødte, medmindre det er strengt nødvendigt, og al deres mad får de sejlet hele den lange vej fra England. Og så er de desuden ved at gå konkurs. Men Maia er ikke typen, der kan holde sig inden døre. Hun går på opdagelse og bliver blandt andet venner med de indfødte, der arbejder for Familien Carter og drengen Finn, der er halvt indianer og halvt englænder.

24109402

En dag kommer privatdetektiverne Mr. Trapwood og Mr. Low til Manaus for at finde en dreng og bringe ham tilbage til England. Drengen er Finn, hvis bedstefar ligger for døden på godset Westwood i England, og Finn er den eneste arving, men vil under ingen omstændigheder tilbage til England. Det er begyndelsen på et eventyr, hvor Maia, Finn og Clovis vil snyde kragerne, som de kalder de to detektiver, en fantastisk sejltur op ad floden og mødet med Finns indianerstamme, Xantierne. Og det er også historien om, hvordan familien Carters hus går op i flammer, og hvordan Maias to kusiner og deres mor rejser til England og må arbejde gratis for at have et sted at bo og mad at spise.

I “Rejsen til Amazonas” lærer læserne, at alt kan lade sig gøre, hvis man behandler folk ordentligt og respekterer den kultur, man lever i, selvom den er nok så langt fra ens egen. Og så lærer man, at hvis man virkelig ønsker sig noget, og når man ved, hvad man vil, sker det som regel. Hovedpersonen er, som så ofte i Ibbotsons bøger, en forældreløs, der repræsenterer det gode og retfærdige i mennesket. Maia bliver ven med et andet forældreløst barn, og de to holder sammen, som kun børn kan gøre det. Derudover møder læseren mindre sympatiske personer som familien Carter, der har været velhavende, men nu er tæt på konkurs, hvilket gør dem griske og egoistiske.