Varme køkkener og kolde stenhuse

Citat
““Godmorgen,” sagde Annika. Gamle Bertha snurrede rundt. “Du godeste, frøken, her må du ikke komme. Det er køkkenet.” Annika havde svært ved at forstå, hvad hun sagde på den lokale dialekt. “Ja, jeg ved godt det er køkkenet. Er der noget jeg skal hjælpe med at bære ind i spisestuen?” “Nej, nej! Hvad ville fru Edeltraut ikke sige? Hendes datter hjalp til i køkkenet! Gå tilbage ad gangen og ud i forhallen. Spisestuen er anden dør på højre hånd. Skynd dig – gå nu, ellers får jeg ballade.””
“Stjernen fra Kazan”, s. 102.

“The Star of Kazan” fra 2004 (“Stjernen fra Kazan”, 2005) foregår i Kejserens Wien i 1896. I en lille landsbykirke i bjergene lidt uden for Wien finder de to tjenestepiger Ellie og Sigrid et efterladt barn. Tjenestepigerne arbejder i huset hos de tre professorer, Emil, Julius og Gertrude, der også er søskende, og efter lang tids overtalelse får de lov at beholde den lille pige i køkkenet. De døber hende Annika, og hun vokser op i det varme og hyggelige køkken hos Ellie og Sigrid. En dag møder Annika en gammel dame, der fortæller hende om sin tid på de fine teatre i Paris og i resten af verden, hvor hun var kendt som La Rondine, Svalen, og som viser hende alle kjolerne og kopierne af de fine smykker, som hendes mandlige beundrere gav hende. Blandt andet det fantastiske smykke Stjernen fra Kazan.

25584201

Annika har det godt, men ofte drømmer hun om, at hendes rigtige mor en dag banker på døren. Og det sker. En dag står en fornem kvinde, Edeltraut von Tannenberg, og fortæller, at hun er Annikas mor. Selvom det er svært for Annika at forlade Wien og alle hendes venner, vælger hun at tage med den fremmede dame, for det er jo hendes mor. Nu begynder en lang rejse til det nordlige Tyskland og godset Spittal. Annika er glad for at have fundet sin mor, men da de ankommer til Spittal er stedet forfaldent, der er koldt, og næsten tomt for mennesker og dyr. Men hendes mor beroliger hende og siger, at det bare er et spørgsmål om tid, før alt bliver godt igen. På Spittal møder hun sin nye halvbror Hermann og stalddrengen Zed, som hun bliver gode venner med. Hendes mor gør lange rejser for at ordne vigtige papirer, så alt kan blive i orden, og en dag finder Annika en æske med et gammelt fotografi, hun har set før, nemlig hos den gamle dame La Rondine. Men hvordan er det havnet i Spittal, og hvorfor bliver hun pludselig beskyldt for at have stjålet den gamles dames smykker, og hvor har Edeltraut pludselig fået penge fra?

“Stjernen fra Kazan” er en opklaringshistorie med skurke, helte og hjælpere, hvor der skelnes mellem de gode, der ofte er de fattige, og de onde, der ofte er de rige. Annika er en sød og hjælpsom pige, som ikke synes, det er vigtigt, hvor mange penge man har, men om man formår at gøre noget godt for sine medmennesker. Bogen er samtidig fyldt med masser af historiske oplysninger om for eksempel Wien i slutningen af 1800-tallet og om sigøjnere, madlavning, aristokrater, heste og den slags.