Til Amerika

Citat
”I morgen ville han tage mig med op i tårnet så vi kunne se ud over Vesterhavet, helt til Amerika. Vi ville sidde deroppe og gyse over de skridende vandmassers farlige skrå gulve. Vi ville sidde deroppe og længdes efter de funklende hvide skyskrabere i horisonten.”
”Til Amerika”, s. 15.

Som en fortsættelse til ”Og halsen af en svane” udgav Inge Pedersen i 2010 romanen ”Til Amerika”. Romanen starter, hvor forgængeren slutter. Krigen er overstået, og pigen går nu i 9. klasse. Pigens far drømmer om at rejse til Amerika, men det vil pigens mor ikke høre tale om. I stedet må pigens far nøjes med at bygge et tårn oven på lysthuset, hvorfra han sammen med sin datter kan se ud over hele verden.

Pigen opvokser i et lille landsbysamfund nær Vendsyssel, hvor man ikke skal stikke næsen for langt frem eller tro, at man er noget særligt, før byens borgere står i kø efter at fordømme én. Det får naboens datter blandt andet at føle, da hun vælger at flytte til København for at studere musik. Det får folk til at rynke på næsen, for i Nordjylland er musik noget man spiller, ikke noget man læser.

28390998

Da pigen er 16 år, kommer hun i lære som kontorelev, fordi hendes forældre ikke har råd til at sende hende i gymnasiet. På kontoret bliver hun venner med kollegaen Lilly, der er dobbelt så gammel som hende selv. Gennem Lilly, men også moster Kitte, som man kender fra ”Og halsen af en svane”, begynder pigen at interessere sig for de ting, der foregår uden for det lille lokalsamfund. Lilly fortæller om festerne i Aalborg, mens moster Kitte forærer pigen magasiner og tøj, som er blevet sendt helt fra Amerika.

Pigen har også nået en alder, hvor hun er begyndt at interessere sig for det andet køn. Hun forelsker sig i Bjørn, der deler hendes interesse for litteratur. Sammen besøger de boghandleren Bro, som ud over at være noget ældre end det unge par er homoseksuel, hvilket er aldeles uset i den lille by. Bjørn, der ligesom pigen ikke kommer fra noget velhavende familie, føler sig fastlåst i Nordjylland, og han ender med at flytte til København for at realisere sine drømme.

Pigen er træt af sit job på kontoret og drømmer også om noget større, end det der ligger i kortene for hende. Hun drømmer om at skrive. Men drømmen er svær at forene med et liv i den lille by, og på samme tid føler hun, at hun er nødt til at blive der for at passe på sin mor og far.

Bogens undertitel ”En indviklingsroman” knytter sig til pigen og Inge Pedersens indvikling i sproget.