I Tove Janssons “Kometjakten” fra 1946 (“Mumitrolden opdager kometen” og “Mumitrolden vender hjem”, 1954) trues Mumidalen af en stor komet, der langsomt nærmer sig jorden. Mumitrolden drager sammen med Snif ud på en rejse for at undersøge, hvad det er for noget, der er på vej mod jorden, og om det vil ødelægge Mumidalen.
Rejsen viser sig at være farligere, end de havde regnet med. Der er en udpræget undergangsstemning i fortællingen, både i teksten og i illustrationerne. Da Mumitrolden til sidst finder frem til en klog professor, kan han da også fortælle, at kometen ganske rigtigt vil ramme jorden. Bogen er skrevet i 1945, og der er således oplagt at sammenligne kometen med frygten for atombomben – heldigvis for Mumidalen rammer denne komet dog ikke jorden, så alle slipper med forskrækkelsen.
Historien er struktureret efter et meget klassisk eventyrskema: hjem-ude-hjem. Mumitrolden er helten og Snif er den ædle hjælper. De skal væk hjemmefra, fordi de skal bevise, at de kan stå på egne ben. Ligesom i eventyrene stilles Mumitrolden og Snif over for en række forhindringer, som de skal overvinde. Hjemvendt er Mumitrolden vokset med opgaven: ““Mor! Far!” råbte Mumitrolden. “Jeg har været oppe og slås! Jeg har været i slagsmål med en giftbusk, og jeg vandt! Knips, knaps, og så fløj armene af den, og til sidst var der kun stubben tilbage!”” (“Mumitrolden. De tre første romaner”, side 145). På den måde er det en fortælling om at blive voksen, tage ansvar og klare sig selv.
Mellem 1968 og 1970 genudgav Tove Jansson alle bøgerne om Mumitroldene i reviderede udgaver. Sammen med “Mumipappans memoarer” var “Kometjakten” den roman, der gennemgik den største revidering og desuden fik den nye titel: “Kometen kommer”. Revisionen af bøgerne omfattede både teksten og illustrationerne. Teksterne blev rettet til mod en yngre læsegruppe og serien blev skrevet sammen, så bøgerne kom til at fremstå som en helhed. Bl.a. er Mumitroldens udvikling tydeligere i de reviderede udgaver. I “Kometjakten” fremstår Mumitrolden til tider som en voksen, mens han i “Kometen kommer” tydeligt er et barn med et begrænset handlingsspekter (Boel Westin: Familjen i dalen, 1988, s. 13). Illustrationerne ændrer sig også. I de første udgaver havde Mumidalen et eksotisk og sydlandsk udtryk, mens den i de nyere versioner får et mere nordisk udseende (“Mumitrolden. De tre første romaner” 2008, fra forordet af Agneta Rehal).