En spiongyser

Det er sådan, man laver krig er forfatterens debutbog.

Rammen om historien er en stil, som hovedpersonen, Allan fra 6. kl. frivilligt skriver til sin klasselærer for at fortælle, hvad der i virkeligheden skete, da "krigen" mellem 6. og 7. klasse løb helt af sporet.

Striden starter med noget så banalt som retten til at spille fodbold et bestemt sted på skolens område i frikvartererne, og den udvikler sig til en uhyggelig magtkamp, hvor drengestreger blive til psykisk terror.

Det er en meget spændende bog, der stiller spørgsmål om, hvad det er for nogle mekanismer, der gør, at tilsyneladende almindelige drenge bliver til bødler.