Deptford-trilogien : Fællesskabets styrke

Musene i Deptford-trilogien har meget menneskelige træk. Flere af pigerne holder af at smukkesere sig, som for eksempel Audrey og Alison. Dårligt selvværd og mobning er et problem, som det kommer til udtryk med Oswald, der er albino, og som føler sig “næsten for høj af en mus at være” (“Mørkets port” side 29). Drengene holder af at lege vilde lege og at udforske verden. Nogle af musene er sladdervorne. Alle har de brug for at føle sig trygge, som det for eksempel bliver klart i “Krystalfængslet”, hvor det får alvorlige følger for Audrey. Som Twit forklarer om beboerne i Fennywolde: “De har brug for at føle sig trygge, og hvis det hjælper dem at skyde skylden på en fremmed, så gør de det.” (“Krystalfængslet”, side 204-205). På den måde viser Jarvis, hvor svært det kan være at blive en del af et nyt fællesskab, og at det kræver en stor indsats fra begge sider. De fleste af musene er desuden meget trofaste, og alle har de brug for familiære fællesskaber.

22332201

Faktisk er det altid fællesskabet, der overvinder de onde kræfter, som Jupiter inkarnerer og symboliserer. Det er styrken i musenes sammenhold, der gør, at Jupiter gang på gang må bukke under, og budskabet i Deptford-trilogien er dermed særdeles positivt: hvis blot man holder sammen, kan man overvinde alt.