The Whitby Witches 3: Kampen mod mørkets kræfter

Citat
“Fiskene var de mest groteske væsener, hun nogensinde havde set. De var muterede hæsligt, med cancerlignende knuder og dryppende mavesår spredt over det sølvglinsende skind. Mange var deformerede monstre – ryggrade med rækker af barbariske tænder og døde, stirrende øjne. Andre havde sære horn groende bag gællerne, eller modhager – ondt udseende underkæber, der vendte opad over fiskens spidse næse.”
Robin Jarvis: “The Whitby Child” side 87.

I den sidste roman i trilogien om Ben, Jennet og Whitby-heksene, “The Whitby Child” fra 1994, er Alice blevet alvorligt syg. Men på sit dødsleje opsøges hun af genfærdet af en gammel veninde, som advarer hende om, at Ben og Jennet er i fare, og det får den aldrende dame op af sygesengen.

Endnu engang er det Nathaniel Crozier, der er på banen. Selv om han er død, har hans magt tryllebundet en gruppe hekse, som er parate til at gøre hvad som helst for ham. Da Ben var den, der gav Nathaniel dødsstødet, må drengen slås ihjel for at Nathaniel kan vende tilbage til livet, og der er intet, de kærlighedshungrende hekse hellere vil, end at få deres elskede tilbage. Da Jennet stadig lider under Nathaniels kræfter, forsøger heksene at indfange hende, og det er ved at koste Ben livet. For at undslippe ondskaben må først Alice og siden Ben stå ansigt til ansigt med den mest dødsensfarlige trussel af alle: The Lord of the Deep and Dark (Herren af dybet og mørket). Dødbringende kampe udkæmpes i Whitbys gader, førend de gode kræfter endelig får overtaget, og selv dybets og mørkets hersker formildes og frelser såvel fiskerfolket som menneskene.