“Torntroldene fra Hagwood” fra 1999 (“The Thorn Ogress of Hagwood”, 1999) er første og foreløbig eneste udkomne del af trilogien om troldene fra Hagwood. Egentlig er det ikke troldene, der er helte og hovedpersoner i værket, men nogle væsener kaldet fiflinger. Fiflinger er små, nøjsomme folk, hvis eneste fortrin er, at de kan forvandle sig – eller fifle sig, som de kalder det – til andre dyr. Eksempelvis kan de fifle sig til mus, lærker eller pindsvin, når blot de har fantasi til at forestille sig, hvordan det er at være det pågældende dyr.
Fiflingen Gamaliel er hovedperson i trilogiens første del, selvom han ikke ligefrem er den mest populære fifling i skoven. Han er lidt for trind, kan ikke finde ud af at fifle, er drøn usikker på sig selv, og så bliver han selvfølgelig mobbet – både af sin søster Kernella og af de fleste andre fiflinge. Selv hans skolelærer i fiflingekunsten, Mester Gibble, er konstant efter ham. Men da de små fiflinge pludselig bliver centrum for opmærksomhed fra nogle af skovens onde kræfter, træder Gamaliel i karakter.
23451050
Skovens onde kræfter styres af Hendes Nåde af Hulehøj, som er på jagt efter en tyv, der har stjålet hendes dyrebareste eje. Til at hjælpe sig har hun hidkaldt de rædselsvækkende, blodelskende og skruppelløse torntrolde, der er stort set umulige at få bugt med. Gode råd er dyre for de små fiflinger, men da Gamaliel på forunderlig vis får fiflet sig til en blanding af en mus, en hare og et pindsvin, er han både hurtig og et effektivt våben imod de store frygtindgydende væsener. Da hans søster samtidig formår at holde hovedet koldt og tænde ild til et af uhyrerne, er styrkeforholdet endelig vendt – både imellem fiflinger og torntrolle, og mellem de to unge fiflingesøskende. For denne omgang i hvert fald.