Den sidste Valkyrie

Citat
”Dronning Thyra kæmper i Skovbrynet, sværdhuggende sig op ad Højderyggen til Kastellet. Men hun tøver. Hun kan ingensteder se Kong Sølve. Hun kan ikke bjerge sig selv, før hun ved hvor han er.”
”Den sidste Valkyrie”, s. 172.

I den nordiske mytologi kaldtes de kvindelige magter, som udvalgte hvilke krigere der skulle falde i kamp, og hvem der fik æren af at fejre livet efter døden i Odins Valhalla, for valkyrier. ”Den sidste Valkyrie”, Thit Jensens sidste roman fra 1954, foregår i vikingetiden, hvor drabelige heltestævner, arvehævn og krigstogter er hverdagskost. Vi følger hovedpersonen Thyra Danebod, fra hun som ung pige bliver tvangsgift med den listige Snie, til hun som voksen Dronning frivilligt gifter sig med Gorm den Gamle og hermed samler de jyske kongesæder og sjællandske øer til et samlet dansk rige.

Det er historien om, hvordan kristendommen gør sit indtog i det hedenske Jylland. Tvillingebrødrene Søvle og Guttorm arver Kongesædet Hald ved Viborg, men da ingen ved, hvem der er den førstefødte, bliver det afgjort ved Odins dom. Den smukke, lyse Sølve bliver konge. Hans lavstammede bror flygter, men lover en grusom hævn. Sølve elsker valkyrien Thyra, og hans kærlighed er gengældt, men da hun er gift med Snie, forbliver deres forhold platonisk. Da Guttorm vender tilbage med en hær af hasselnøddebrune, hjelmløse dræbere, kæmper Sølve og Thyra side om side. I kampens hede forsvinder Sølve, og Guttorm står tilbage som sejrherre.

En anden af romanens centrale personer er den fromme jomfru Syrthe. Efter at have mistet alle sine sytten brødre ved et udspekuleret bagholdsangreb, lader hun sig omvende af en næstekærlig, kristen præst. ”Vi er så trætte af helte,” siger Syrthe, og flere kvinder, der har mistet mænd i kamp og børn til offergaver, tilslutter sig udsagnet og hendes kristne tro.

”Den sidste Valkyrie” er en spraglet, historisk fortælling med mange fantastiske personer og eventyrlige handlingsforløb, der i sin helhed skildrer en tid præget af usikkerhed, fordi den herskende tro udfordres af nye strømninger. Sproget er tæt på tillægsord samt egennavne og udtryk fra et ældre, dansk sprog og den nordiske mytologi. En vigtig pointe er, at kønsrollerne aldrig er entydige. Mændene kan være kæmpende kæmper eller fredssøgende og forsonende. Kvinder kan være velrespekterede, feminine krigshelte som Thyra, mandige og fladbrystede som søsteren Guthrun, eller som Syrthe sårbare og stædige på en og samme tid.