søren jessen
Foto: Robin Skjoldborg

Søren Jessen (Børn og unge)

Carsten Berthelsen. Forfatter og formand for Kulturministeriets Illustratorprisudvalg. 2002.
Top image group
søren jessen
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Jessen, Søren
Foto: Sif Meincke

Indledning

Dansk forfatter/illustrator. Har hovedsageligt illustreret og skrevet bøger for børn og unge.
Hvad ville du egentlig med Dino-bogen?

- Jamen, jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville blive forfatter.

Senere har Søren Jessen publiceret en meget instruktiv bog om mediet: Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier, og i 1990’erne udsendte han to glimrende børnetegneserier om Villy Uhyre og hans ven, den lille fiffige Oscar. De hedder Juveltyven og Monsterkongen og er begge tegnet i en meget eksakt streg med fede konturlinjer.

 

46059417

Blå bog

Født: 8. april 1963 i Sønderborg.

Uddannelse: Studentereksamen fra Herning Gymnasium. I lære som reklametegner fra 1983-86.

Debut: Dino rejser til byen. Apostrof, 1990.

Litteraturpriser: Århus Amts Biblioteks- og Kulturpris, 1998. Bogforums debutantpris, 2000. Århusprisen i litteratur, 2003. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium, 2004. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2018.

Seneste udgivelse: Ørkenfeber. Gyldendal, 2019. Børnebog.

Inspiration: Franz Kafka, Paul Auster og Haruki Murakami.

 

Artikel type
illustratorer

Indledning

Søren Jessens morfar var selveste Ulvemanden:
Hans øjne kunne lyse så ulveagtigt gult, og når han rullede med dem, fik jeg gåsehud over hele kroppen. Desuden havde han nogle store, grå, buskede øjenbryn og grå hårduske, der strittede ud ad både næseborene og ørerne. Som om han var fuld af pels indeni. Ulvepels. Derfor tænkte jeg altid på min morfar som Ulvemanden.

Søren Jessen: Wolf - Ulvemandens fortællinger (1998)

Denne beskrivelse stammer fra en af de bedste nyere samlinger af røverhistorier for børn og barnlige sjæle: Wolf - Ulvemandens fortællinger.

22199897

I bogens indledning fortæller Søren Jessen, at hans morfar havde en fantastisk evne til at fortælle, og at den lille Søren sad med store, glødende ører og lyttede til de mest fantastiske (løgne-)historier.

I virkeligheden hed bedstefaderen Hans Wolf - og det efternavn er det tyske ord for ’ulv’. Wolf var såmænd ’bare’ et fredeligt landpostbud, der kørte breve ud i Sønderjylland. Men han blev desværre født i en periode, hvor den del af Jylland var indlemmet i Tyskland, så han måtte deltage i 1. Verdenskrig på tysk side. Under krigshandlingerne blev han såret af en granat og overlevede lige på et hængende hår...

På forsiden af bogen, der er tegnet af Søren Jessen, ser man en lille dreng, der sidder betuttet på en ældre mands knæ. De har sat sig godt tilrette, og manden fortæller løs med et sælsomt smil om læberne. En hyggelig standerlampe sender et varmt lysskær ind over sceneriet, og alt ånder tilsyneladende fred og ingen fare.

Og dog. Landskabet omkring bedstefaders lænestol er nøgent og koldt. Afpillede træstammer peger fingre mod himlen, og på en bakketop sidder en ulv i silhuet mod månen. Landskabet er altså ikke kun idyllisk, men kan åbenbart forvandle sig fra idyl til mareridt.

Der er mareridtstemning i mange af røverhistorierne, som i fortællingen om den fuldmånenat, hvor bedstefaderen pludselig mærker, at der vokser en hale ud af hans bag. En underlig sult overmander Wolf, og han må på jagt efter kød.

Og så fik han øje på sit bytte. Det var lille og lyshåret og så lækkert ud. Men det havde også træsko på. Og en kurv i den ene hånd, og en rød hat på. Det var en pige. En sød lille pige på vej gennem skoven .
Mon ikke det er ’Lille Rødhætte’ på vej mod sin bedstemoders hus?
Heldigvis bryder solen frem på himlen i samme øjeblik, og Wolf mister lysten til skært kød. Det hele var sikkert bare en drøm - eller hva’?

Og sådan er hele tiden hos Søren Jessen. Virkeligheden bryder ind og forstyrrer drømmen - eller omvendt. I et væk...

I Søren Jessens forfatter- og illustratorskab er der næsten kun flydende grænser. Ingen hårde overgange - man åbner tilsyneladende blot en dør og inde bag den møder man kentaurer, nisser, sære dværge, narre, uhyrer, ’mareridtsbetjente’, mystiske mænd og Fanden selv!

Søren Jessen har virkelig arvet morfaderens imponerende evne til at fortælle og formidle sin sprudlende fantasi.

"Jeg rummer det hele. Jeg kan sagtens gå fra det ene til det andet. Og det omslag, jeg lavede til ”Wolf”, fortæller alt om, hvad jeg gerne vil: den trygge nære situation i midten af et eller andet vildt, underligt udenom."
Den dobbelte mand - interview med Søren Jessen ved Steffen Larsen i "Børn og Bøger", 2001.

På den fine forside til Wolf ser man ude i højre side en læderbold, der ligger ved foden af et sodsværtet træ, og en pikkelhue eller -hjelm, som tyskerne brugte i 1. Verdenskrig, er placeret helt forrest i billedet på en pind. Disse to genstande hører sammen i en af fortællingerne. For blandt de sindrige og yderst opfindsomme historier, som bogen rummer, er der pludselig en meget realistisk beretning om en 1. juledag midt under Verdenskrigen, hvor alle de kæmpende soldater dukkede op af skyttegravene, udvekslede hilsener og begyndte at spille fodbold - for sjov.

Det ville være meget bedre, hvis man lod soldaterne spille fodboldkampe mod hinanden i stedet for at skyde med granater og geværer og slå hinanden ihjel", sagde jeg. "Ville det ikke?
"Jo", nikkede Ulvemanden stille, mens han klappede mig på håret. "Jo, det ville være meget bedre".

Søren Jessen: Wolf - Ulvemandens fortællinger (1998)

Historien er barsk, men fortæller befriende om et åndehul midt i en vanvittig verden. I den alt for triste virkelighed kan legen og fantasien heldigvis pludselig opstå og ødelægge alvoren.

Men fantasien kan ikke fanges eller tæmmes, hvis der ikke bliver åbnet for alle sluser og sanser.

Og det kan Søren Jessen - han kan jonglere så elegant med virkelighed og fantasi, at vi som læsere ikke fornemmer de sømløse overgange. Han er som narren, der i billedbogen ”Cirkus Bizar” (1996), træder ind og redder et dødkedeligt cirkus fra at blive ruineret. Narren bruger sine magiske evner -Søren Jessen tryller med pen og pensel.

Den spæde begyndelse

Søren Jessen er født i 1963. Han var i lære som reklametegner i tre år mellem 1983-86. Og i den periode interesserede han sig for tegneserier. Man kan fornøje sig over Søren Jessens striber fx i bladet ’Total metal’ og ’Kulørte Sider’, hvor han allerede i 1980’erne afslørede gode evner som dramatisk ’grafisk’ fortæller. Senere har Søren Jessen publiceret en meget instruktiv bog om mediet: Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier (1996) , og i 1990’erne udsendte han to glimrende børnetegneserier om Villy Uhyre og hans ven, den lille fiffige Oscar. De hedder Juveltyven (1993) og Monsterkongen (1994) og er begge tegnet i en meget eksakt streg med fede konturlinjer.

29299412

En rundtur på forlagene med en mappe tegninger førte til en række bestillinger på bogomslag fra 1987 og i de følgende år. Men forlagene turde ikke binde an med at give Søren Jessen bestillinger på børnebilledbøger, og det var på det område, han helst ville udfolde sig.

Men i 1991 antog forlaget Apostrof en herlig, naiv billedbog for de yngste om en lille grøn dinosaurus: Dino tager til byen. Den blev fulgt af en stribe småbøger om Dino, der hurtigt blev en forlagsmæssig succes. Der er til dato udkommet otte bøger i serien (2002).

Hvad ville du egentlig med Dino-bogen? "Jamen, jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville blive forfatter. Den første historie er jeg ikke vildt stolt af nu; men jeg har kunnet bruge Dino-figuren til nogle mindre bøger, som jeg tilgengæld er meget tilfreds med. Jeg har jo nok haft det der Disney-agtige i mig, selv om jeg bestemt ikke bryder mig om alt det, som Disney står for - det glatte og overfladiske. Men jeg fik det slået ned! " Den dobbelte mand - interview med Søren Jessen ved Steffen Larsen i "Børn og Bøger", 2001.

Søren Jessen har virkelig gennemgået en udvikling. Han har skiftet stil flere gange og er i de seneste (meget vellykkede) billedbøger blevet skødesløs, ekspressiv og surreel i sin streg.
Og sådan lagde han bestemt ikke ud fra kajen.

Dino-bøgerne er små perler i præcis penneføring og er selvfølgelig rettet mod en målgruppe af børn, der kan ikke kapere alt for mange detaljer. Søren Jessen har holdt stilen i Dino-bøgerne gennem ti år - den seneste udgivelse Dino på nye eventyr (2001) er lige så karakteristisk enkel og klar i konturerne som debuten.

 

 

Ægte fantasy

I 1995-96 skete der et kunstnerisk gennembrud. Søren Jessen udsendte den vellykkede (tekst-)billedbog Jagten på drømmeparaplyen (1995) og den svævende En fuldmånenat (1995). Begge bøger handler om nattens eventyrlige drømmeverden.

I Jagten på drømmeparaplyen leder Ole Lukøje og ’Mareridts-betjenten’ efter selveste ´drømmeparaplyen´ - og de tror, at den befinder sig hos drengen Mikkel. De må og skal finde den, for hvis det ikke lykkes, får byens børn grimme mareridt. Ved hjælp af gode tanker og kærtegn får de tre skræmt alle nattens monstre bort, og de gode drømme tager magten fra de onde. Stregen er løsere end i Dino-bøgerne, detaljerne rigere, og strukturen i tegningerne er meget fint opbygget.

Men En fuldmånenat er et klokkeklart gennembrud. En dreng og hans bamse ligger i sengen om aftenen og kan ikke falde i søvn, fordi fuldmånen skinner dem lige ind i ansigtet. Pludselig letter bamsen, flyver helt op under loftet og ud af vinduet. Drengen bliver bestyrtet og følger efter på en rutschebanetur af dimensioner. Bogen er meget filmisk, og der arbejdes fornemt med ’vidvinkel’, close-ups, skæve perspektiver og herlige proportionsforskydninger.

I 1996 følger så Cirkus Bizar , der handler om et cirkus, der på alle måder er gået i hundene. Bogen er fortalt i rimede vers:

Artisterne havde set bedre dage,
og publikum var begyndt at klage.
Folk ville se fantastiske numre,
Og ikke artister, der kun kunne fjumre.
Men så en dag skete der noget:
I et sus af stjerner og sole ankom en nar
til Cirkus Bizar
Den dag narren kom,
Kan du tro, forestillingen blev lavet om.
 

Og i et svimlende fugleperspektiv:  
Med en bombe, tolv pølser, en kat og en hummer
lavede narren et farligt og dristigt luftnummer.

Dybt nede i manegen står den fallerede direktør og kigger op på dette vanvidsnummer, hvor narren har ophævet alle fysiske og logiske (tyngde-)love.

Man kan, hvad man vil, fortæller denne herlige billedbog. Og da narren pludselig forsvinder - kan de før så kedelige artister udføre de mest skægge og dristige numre:

De huskede, hvad de af narren havde lært,
Og pludselig var det ikke længere så svært.

Nej, der skal en vis portion af galskab til at overleve i hverdagen. Og man skal tro på fantasien og den kraft, som den rummer.

Det fortæller Søren Jessen også i en meget vellykket fantasy-bog Knud Billes forunderlige verden (1996), der handler om en lille dreng med en meget bekymret mor, der bl.a. tror, at Knud er multi-allergiker. Hun pylrer om ham, og (måske) netop på grund af hendes evindelige bekymringer, er Knud altid forkølet.

Moderen har en frisørsalon, faren er på langfart som kaptajn - det er en næsten normal familie.

Men så en dag kommer Knud i kontakt med fantasiens verden, hvor der lever fabeldyr og fantastiske væsener, og de vil så gerne have hjælp af Knud, der har særlige evner. Han kan nemlig høre og se disse fantasifostre og sanse deres eksistens. De har en anfører, Mulla, der giver Knud en belæring:

For mange, mange år siden troede menneskene faktisk på, at der fandtes en anden verden end deres egen. En verden fuld af nisser, alfer og fabeldyr. Ja kort sagt vores verden. Man troede på naturånder og på guder og man gjorde, hvad man kunne for ikke at genere dem () Ja, sådan var det engang. Vi eksisterede side om side i en fin balance og alt var godt. Men ganske langsomt begyndte der at ske noget med menneskene. Det var som om der skete noget med deres øjne, næser og ører. Det var som om de blev dårligere og dårligere til at høre på os og tale med os og til sidst eksisterede vi ikke længere for dem .

Knud kan altså det, som man i gamle dage havde blik og øre for. Og nu beder Mulla om Knuds hjælp, så de sammen kan overvinde den onde Sigylla, der vil dræbe de fantastiske væsener og erstatte dem med ´ham selv og alle hans gnomer´. Og det vil bevirke, at:
alle børn vil få onde, grimme tanker og mareridt hver eneste nat .

Romanen er et smukt koncentrat af de mest vellykkede fantasy-bøger gennem det 20. århundrede fra C.S. Lewis’ Narnia-serie (1950-57) til Tolkiens Ringenes Herre (1954-55) og J.K. Rowlings Harry Potter-serie (fra 1997). Sidstnævnte kan Søren Jessen af gode grunde ikke have kendt, da han satte sig til skrivebordet...

Nørder og en rigtig helt(inde)...

Søren Jessen har dyb sympati med drenge, der har problemer med deres lidt ’nørdede’ væsen, fx Otto i romanen Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne (1997). Han har en uregerlig hjerne, som hele tiden siger det højt, som man kun må tænke for sig selv. Og det giver Otto mange, mange problemer.

Og der er Palle i den herlige: Helt søges - henvendelse: Palle Cloppenborg (1999), der er godt træt af det hele og annoncerer gennem et opslag i Kvickly efter en vaskeægte superhelt, der kan rydde op i hans talrige besværligheder.

23155788

Men dybeste i sin psykologi er portrættet af en pige. Hun hedder Sofie og er hovedperson i den fremragende ungdomsroman Stilhedens Hav (2000). Sofie er på alle måder en kvik pige, der ikke vil lade sig kue af nogen omstændigheder på denne jord eller - i helvedet!

Sofie ryger korporligt i totterne på Fanden selv, der har taget skikkelse af en jordisk mand med det fredelige navn hr. Hansen. Hun overlever på et hængende hår, men sammenstødet med Satan kræver et urimeligt offer Læs selv!

Parallelt med den eventyrlige brydekamp hører vi om Sofies hverdagsliv med den højtelskede lillebror og problemerne i forældrenes besværlige samliv. De lever på alle måder som hund og kat, og deres sammenstød er ved at knuse børnene. Fanden har sandelig også magt over hverdagen...

Romanens konklusion er både sort som kul og lys som sommerhimlen, og Søren Jessen fortæller fremragende og bevægende om de to universer, fantasien (eller drømmen) og virkeligheden, som voksne åbenbart hverken kan og vil smelte sammen i deres bevidsthed. I Stilhedens Hav får denne ulyst eller manglende evne, som voksne lægger for dagen, virkelig katastrofale følger...

Vrede geder og søde kameler

I 1990’ernes slutning og de første år af det 21. århundrede er der udkommet fire pragtfulde billedbøger for børn af Søren Jessen - tre stykker i samarbejde med tekstforfatteren Peter Mouritsen: Nej sagde Kaj (1998), Gider ikke! Historien om Gidrik, en vred ged (2000) og Bummelum (2001) og en enkelt med tekst af Sally Altschuler: Hvordan man får sin kamel til tandlægen (2000).
Gider ikke! Historien om Gidrik, en vred ged indbragte den Søren Jessen Kulturministeriets Illustratorpris i 2000.

22610902

Søren Jessen har selv konstrueret den fabel-agtige Faldt du? , der handler om en dreng i Batman-udstyr - måske på vej til et karneval? - som falder gennem de hvide striber i et fodgængerfelt. Reelt snubler han kun, men i de brøkdele af sekunder, hvor han hvirvler mod asfalten, ryger han ind i en parallelverden befolket med sære skikkelser og underlige landskaber. Denne fremragende ’døråbner’ ind til fantasiens skatkammer er ganske unik i dansk illustratorkunst. Kun Bente Olesen Nystrøm (f. 1950) har lanceret ligeså dristige og udfordrende billedbøger herhjemme.

De tre billedbøger med tekst af Peter Mouritsen er remsebøger om små, irriterende og alt for selvstændige drenge. En af hovedpersonerne er ganske vist en ged, men han ligner et menneske til forveksling.

Gidrik er en vred ged, der ikke gider at være sammen med de andre i flokken. Han lader sig derfor opsluge af nogle fantastiske væsener i Skæve Skov. Først Gedeslugeren, så Klokkelokken, Øfgøffen, Pullimutten, Krabbenappen og Rænkelænke. Men da den sidste vil lænke ham fast i Krappenappens bug, bliver han ud af sig selv af raseri. For man kan nok opsluge Gidrik, men ikke fastholde ham. Så han stanger med sine flotte spidse horn alle uhyrerne ud af Skæve Skov - inklusive Skovskytten, der vil hænge Gidrik op på væggen som et jagtrofæ.

Og nu han var så godt i gang, stangede han Skæve Skov over på den anden side af månen. Og sig selv med.
Her står han og bræger ud i rummet. Han håber nok stadig at møde en ven.

Nej, Gidrik vil ikke fastholdes af nogen magter på jorden eller i himlen. Men denne stædighed og dette egensind medfører i sidste ende en hel del ensomhed...

Fremragende er også ’brugsanvisningen’ Hvordan man får sin kamel til tandlægen . Den handler om en flink dreng, der har en gigantiske kamel på sit værelse. Den har fået tandpine, og nu forestiller drengen sig alle de genvordigheder, som de to må igennem undervejs til tandlægen, og den smerte, som kamelen vil komme ud for i tandlægestolen.

En fin og veldrejet bog om angstens natur - for det er jo ikke kamelen, der i virkeligheden har problemer i bogen - det er drengen, der er hunde- eller snarere kamel-angst for at sætte sig under de hylende bor...

Slå til Søren...

Søren Jessen kan det hele. Og han kan sætte ord på de tusindvis af billeder, som han åbenbart har inde i sit hoved.

22867083

De fire seneste billedbøger med malerier i den flotteste akrylteknik peger langt fremad. Og forfatterskabet udvikler sig med stormskridt. I 2000 modtog Søren Jessen Forum Bogmesses Debutantpris for den fabulerende voksenroman Zambesi. Bogen er på mange måder en parallel til ungdomsromanen Stilhedens Hav, for begge handler om labyrinter, hvor bevidstheden tager sig de særeste (om-)drejninger og svinkeærinder.

Jo, slå til Søren - det kan han, og vi er mange, der gerne vil være lidt rundtossede i hans selskab...

Bibliografi

Jessen, Søren:
Frederik og findedyret. 1991 (bi)
Jessen, Søren:
Juveltyven. 1993 (te) 1. del af serie
Jessen, Søren:
Monsterkongen. 1994 (te) 2. del af serie
Jessen, Søren:
En fuldmånenat. 1995 (bi)
Jessen, Søren:
Jagten på drømmeparaplyen. 1995
Jessen, Søren:
Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier. 1996 (bi)
Jessen, Søren:
Cirkus Bizar. 1996 (bi)
Jessen, Søren:
Knud Billes forunderlige verden. 1996
Jessen, Søren:
Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne. 1997
Jessen, Søren:
Wolf - Ulvemandens fortællinger. 1998
Jessen, Søren:
Faldt du? 1999 (bi)
Jessen, Søren:
Helt søges. 1999
Jessen, Søren:
Stilhedens hav. 2000
Jessen, Søren:
Den store månefest - historier fra smørhullet. 2002
Jessen, Søren:
Kobberdragen. 2003 (bi)
Jessen, Søren:
Bogvogter Bastian. 2004.
Jessen, Søren:
Den elektriske by. 2004.
Jessen, Søren:
Den skæve dreng. 2004.
Jessen, Søren:
Stjerneskud og grønne øjne. 2004.
Jessen, Søren:
Vintervæsen. 2004. Historier fra Smørhullet
Jessen, Søren:
Smerteherren. 2005. Fortælleren bind 2.
Jessen, Søren:
Gaven. 2007. Billedbog.
Jessen, Søren:
Den hule pige. 2007.
Jessen, Søren:
Piloten fra lynghavet. 2008. Fantasy. 3. del af Fortælleren.
Jessen, Søren:
Liv på spil. Gyldendal, 2011.
Jessen, Søren:
Smak. Dansklærerforeningen, 2012.
Jessen, Søren:
Mag O'Neal - robokampen. Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 1).
Jessen, Søren:
Mag O'Neal - væveren fra Wien. Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 2).
Jessen, Søren: Vildnis og tropehjelm. Gyldendal, 2018.
Jessen, Søren: Ørkenfeber. Gyldendal, 2019.

Dino bøgerne

Jessen, Søren:
Dino rejser til byen. 1990 (bi)
Jessen, Søren:
Dino og månen. 1997 (bi)
Jessen, Søren:
Dino og regnen. 1997 (bi)
Jessen, Søren:
Dino gynger. 1998 (bi)
Jessen, Søren:
Dino keder sig. 1998 (bi)
Jessen, Søren:
Dinos verden. 1999 (bi)
Jessen, Søren:
Dino finder mudder. 2000 (bi)
Jessen, Søren:
Dino får en ny ven. 2000 (bi)
Jessen, Søren:
Dino på nye eventyr. 2001

Bøger illustreret af Søren Jessen.

Fleischman, Sid:
Et pust af midnat. 1991
Johansen, Anders:
Rasmus og Øffe. 1993
Bruun, Mette Tine:
Gnæk og knæk. 1993
Mouritzen, Peter:
Nej sagde Kaj. 1998
Mathiesen, Sys:
Sune bliver narret. 1999
Mathiesen, Sys:
Sune får en søster. 1999
Mathiesen, Sys:
Sune går til judo. 1999
Mathiesen, Sys:
Sune i det høje træ. 1999
Altschuler, Sally:
Hvordan man får sin kamel til tandlægen. 2000
Kaninlandet. 2000 Af Birgitte Lillesø m.fl. (DR Multimedie, 2000).
Lillesø, Birgitte:
Snus finder en skat. DR Multimedie, 2000.
Mathiesen, Sys:
Sune i Peru. 2000
Mathiesen, Sys:
Sune og den hvide lama. 2000
Mathiesen, Sys:
Sune ser en vampyr. 2000
Mathiesen, Sys:
Sunes haj. 2000
Mouritzen, Peter:
Gider ikke! Historien om Gidrik, en vred ged. 2000
Rosendahl, Tina:
Snus lærer at flyve! 2000 DR Multimedie.
Mouritzen, Peter:
Bummelum. 2001
Mouritzen, Peter:
Knorken. 2004
Ringtved, Glenn (Red.):
Drenge: noveller. 2006.
Mouritzen, Peter:
Gok Goliat! : Historien om David og hans talende harpe. 2008. Serie: Bibelstærk.
Janisch, Heinz:
Jumbojet. Klematis, 2009. (bi)
Mouritzen, Peter:
Huset med de syltede hjerter : historier med huse. Høst, 2010.
Janisch, Heinz:
Lilja lader det sne. Gyldendal, 2013.

Bøger for voksne

Jessen, Søren:
Zambesi. Borgen, 2000.
Jessen, Søren:
Vildnisset. Gyldendal, 2010.

Læs mere om Søren Jessen

Børn & bøger Årgang 43, nr 5, side 27-29. 1990 (37.13605)
Børn & bøger Årgang 54, nr 2, side 24-25. 2001(37.13605)
Andersen, Bent:
Demaskering - eller sanheden om det umulige - om Søren Jessen. 2002 I: BUM. Årg. 20, nr. 1/2, side 79-82.
Rasmussen, Bent:
Børne- og ungdomslitteratur. 2005 Bind 1. Portrætter af 14 danske forfattere. (81.67).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Søren Jessen

Om forfatteren

Links

Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrættet indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.
Søren Jessens egen hjemmeside med oplysninger om de bøger han har skrevet eller illustreret. Eksempler på illustrationer fra dagblade og bøger.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Søren Jessens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Portræt af forfatteren.