Forud for den egentlige fortælling indledes ”Jin Ping Mei” af to korte historier, hvor to ellers hæderlige mænd lader deres viljekraft bøje af smukke kvinder. Begge historier ender tragisk, og således slås temaet for værket an. Tæt forbundet til kærligheden eksisterer begæret, og den som lader sig friste af dette, uden moralske skrupler, vil opleve tragiske følger. Det er imidlertid ikke klart, om denne forbindelse mellem handling og konsekvens skal ses som løftet pegefinger, eller om det er et forsøg på at vise synden som en del af den almene menneskelige væren og som noget, der endda kan tilføre mennesket, herunder kvinderne, livsglæde.
”Jin Ping Mei” kan indskrives under genren psykologisk realisme og adskiller sig fra den kinesiske tradition ved ikke at handle om heltemodige bedrifter, hvilket typisk var temaet for de kinesiske værker, der gik forud for ”Jin Ping Mei”. I stedet beskæftiger den sig med livet i familien, intriger og dramaet mellem kvinderne. Særligt er det, at kvinderne i fortællingen er trådt ud af mændenes skygge og i stedet træder i karakter som fortællingens egentlige hovedpersoner. Der gives et indblik i kvindernes drifter og begær, et tema der i Kina ikke bare var tabuiseret, men også strengt forbudt.
Værkets titel afslører kvindens afgørende rolle for fortællingen. Titlens tre tegn ”Jin”, ”Ping” og ”Mei” rummer navnene på tre af fortællingens vigtigste kvinder. ”Jin” betyder guld og er en reference til den første vigtige kvindeskikkelse i fortællingen, Jinlian (Gyldne Lotus), hvis skæbne vi følger i bind 1. ”Ping” er tegnet for vase og knytter sig til Ping’er (Lille vase), som er navnet på den kvinde, der fører Jinlian ud i mørket og som spiller en afgørende rolle i bind 2. ”Mei” betyder blomme og er en forkortelse af Chunmei (Forårsblomme), den vittige og smarte tjenestepige, der i første bog har en birolle, men som senere stiger op og får en central rolle. Sammensat kan de tre ord guld, vase og blomme sammensættes til betydningen: ’Guldvase med blommegren’ eller ’Blommegren i gylden vase’, hvor vasen med dens snævre åbning skal ses som et symbol på kvindens skede. (”Jin Ping Mei, første bog”, s. 8).