Andet bind i trilogien udkom i 2009 under navnet ”Harmur englanna” (”Englenes sorg”, 2011) og tager sin begyndelse, hvor ”Himmerige og helvede” sluttede. Drengen bor på kroen i Staden, hvor han går til hånde hos Helga og Geirtrud og oplæres i at læse højt af Shakespeares værker for den blinde kaptajn Kolbein. Landposten Jens kommer sydfra, og da han efter nogle dage i Staden skal ud med post til den afsidesliggende Vinterkyst, får Drengen den tvivlsomme ære af at følge ham på vej, da han har erfaring med at sejle. Kulden er tyk og tæt, da de lægger fra land, og kun med nød og næppe kommer de levende i land på Vinterkysten.
51521897
I bogens andel halvdel følger vi det umage par kæmpe for livet på deres postfærd i det uvejsomme landskab. Gennem snestorm og meterhøj sne går det uendelig langsomt fremad, og det føles som et mirakel, hver gang de møder et levende menneske og et hus at få varmen i. Efter at have besøgt en fattig bondefamilie og pastor Kjartan med den halvblinde kone Anna og den betagende tjenestepige Benedikte farer de vild i sneen. Deres redning bliver en mystisk kvindeskikkelse, der leder dem på vej til et lille hus, hvor en familie sørger over deres netop afdøde mor og hustru. At de to ting hænger sammen, er helt naturligt i bogens univers, hvor de døde taler lige så højt som de levende, og hvor grænserne mellem liv og død hele tiden udviskes. Jens og Drengen får til opgave at fragte den døde kvinde over højfjeldet og ned til den nærmeste by med en kirkegård, og det bliver en galgenhumoristisk tur med et røglugtende lig (kvinden har været opbevaret i rygehuset) i en kiste på en slæde.
Også i denne roman er fikspunktet litteratur, stormvejr, sne og lidenskab. Hjertet kan ikke tåle frost, står der, så når kulden trykker, må menneskene trykke sig tæt til hinanden for at holde varmen. Varme følelser er der nok af, og den unge dreng oplever sin krops spirende seksualitet i mødet med og drømmen om den smukke Ragnheid fra Tryggvis Handel.
Fortællerne omgærder historien med visdomsord om at leve sit liv, så det bringer mest mulig lykke, mening og glæde, hvilket indebærer rigelige mængder skoldhed kaffe, lidenskab, litteratur og oplevelsen af at gå over en højslette en stille sommerdag i solskin.